Diabetes: En halv times træning virker bedre end al medicin

Diabetikere kan tabe store mængder mavefedt og blive markant bedre til at nedbryde sukker, hvis de træner intensivt i bare 30 minutter om ugen. Ingen medicin har samme effekt

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

- Vi finder ekstremt store effekter på hele paletten af problemer ved diabetes. Vi har ikke noget medicin, der giver samme kraftige effekt som det her, siger en meget begejstret forskningslektor og ph.d. Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet.

Han har været med til at lave et nyt studie, som viser, at en gruppe type 2-diabetikere efter otte uger med højintensitetstræning tre gange om ugen oplevede både stor reduktion i mavefedtet, bedre sukkertolerance og mere virksomme beta-celler, som laver insulin i bugspytkirtlen.

Det skriver Videnskab.dk.

Ifølge den nye undersøgelse er denne træningsform ekstremt effektiv til at forbedre helbredet hos diabetikere – mere effektiv end nogen kendt medicin.

- Vi kunne næsten ikke genkende dem, da de kom ind til målinger den sidste gang. Fedtfordelingen var helt anderledes. En af deltagerne havde tabt 1,6 kg mavefedt på bare 8 uger, fortæller Per Bendix Jeppesen.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: ’Englefisse’ er ikke farligt

De 10 overvægtige forsøgspersoner i studiet blev sat til at træne med højintens styrke i 10 minutter tre gange om ugen. De i øvrigt inaktive patienter måtte ikke ændre på deres normale kostvaner eller fysiske aktivitet.

Efter de otte ugers træning blev mavefedt, alfacellernes aktivitet og sukkertolerancen målt hos alle. Diabetikergruppen havde blandt andet i gennemsnit tabt 18 procent af mavefedtet – det farlige fedt, som giver hjerte-kar-problemer.

Der er lavet andre studier, som viser, at moderat træning over længere tid også har en effekt på diabetikeres sundhed, men i meget mindre grad end højintensitetstræningen. Derudover er det også sværere at motivere folk til de lange træningsforløb, som typisk kører over 6-8 måneder. I det nye studie var der ingen, der droppede ud før tid.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Forskere: Her er målet på den ideelle penis

20 kommentarer
Vis kommentarer