Din tipoldemor udtrykte sine følelser helt anderledes

Historikerne går nu helt tæt på vores forfædres liv. Med tidens løb har vores forhold til følelser som væmmelse, skam og melankoli nemlig ændret sig

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Du tænker måske, at kærlighed, sorg og glæde er grundlæggende ingredienser i et menneskeliv. Men disse følelser eller vores opfattelse af disse følelser har ændret sig i løbet af historien.

Med andre ord var dine tipoldeforældres følelser sandsynligvis anderledes end dine, fordi de levede i en anden tid.

Det er et aspekt af historien, som historikerne de seneste 10 år har fået øje for. En af de danske historikere, som arbejder med følelseshistorie, er adjunkt og ph.d. i historie på Københavns Universitet Karen Vallgårda, skriver Videnskab.dk.

- Det, jeg ser på, er, hvordan folk har praktiseret deres følelser. Det, folk har udtrykt gennem ord eller handlinger, er jo det, der har påvirket deres omgivelser, siger Karen Valgårda.

Læs også hos Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

Hun forsker selv i udviklingen af følelsen skam i forbindelse med skilsmisse fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Men vi begynder med at skrue tiden et par hundrede år tilbage for at forstå, hvordan følelser har udviklet sig eller skiftet status over tid.

Melankoli var nemlig i 1700-tallet en følelse, der var på mode. Melankolien var helt almindelig og acceptabel at udtrykke.

Var man melankolsk, var det et udtryk for, at man havde forstået tilværelsens alvor.

Læs også hos Videnskab.dk: Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

I dag bliver melankoli betragtet som et tegn på, at der er noget galt i ens liv. Det er en problematisk følelse.

Det vil sige, at der skal gøres noget ved den, så vi kan komme af med den igen, for eksempel ved at gå til læge. Det ser vi tydeligt, hvis vi kigger på, hvordan vi håndterer børns liv.

- Børn bliver bedt om at pege på en glad, mellemfornøjet eller sur smiley hos sundhedsplejersken, når sundhedsplejersken skal finde ud af, hvorvidt de trives i hjemmet og i skolen. Peger barnet på en sur smiley i skolen, spørger sundhedsplejersken ind til det. Selvfølgelig for at finde ud af, om der er et problem, der skal løses. Men det påvirker jo også børnene, fordi det giver børnene opfattelse af, at de bør være glade, når det er den sure smiley, der bliver problematiseret, siger Karen Vallgårda.

Læs også hos Videnskab.dk: Forsker: Dyr har følelser som små børn

Hun forklarer, at følelser på den måde kan vinde eller tage legitimitet. Et andet eksempel er følelsen af jalousi.

Amerikansk historieforskning viser, at jalousi blev betragtet som en ganske naturlig følgesvend til forelskelse i 1800-tallets middelklasse. I dag forsøger vi derimod at skjule følelsen, fordi det er en 'grim' og illegitim følelse i andres øjne.

Og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan vores forfædres følelsesliv lignede eller var anderledes end vores. For eksempel var det, ifølge et amerikansk forskningsresultat, helt normalt og socialt acceptabelt for overklassens fine fruer at udtrykke både væmmelse, men også medlidenhed over for fattige og fattigdom.

- Væmmelse og medlidenhed var ikke bare følelser, som viste forskellen mellem forskellige befolkningsgrupper. Følelserne var også i sig selv med til at skabe afstand til andre mennesker, siger Karen Vallgårda.

Hun forklarer, at følelserne på den måde bidrog til at skabe og fastholde de klasseforskelle mellem mennesker, som prægede 1800-tallet.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kvinders lyst har skabt mandens store penis
Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere