Drømmejobbet fra NASA? 123.000 kroner for at ligge to måneder i sengen

Opfylder du kriterierne?

Var det noget med et job, hvor du primært skal sove? Foto: Colourbox
Var det noget med et job, hvor du primært skal sove? Foto: Colourbox

Snakker du tysk, er mellem 24-55 år, er højere end 153 centimeter, har en BMI på mellem 19-30 og er ikke-ryger?

Hvis du kan svare 'ja' til alle de ovenstående kriterier, kan din fremtidige arbejdsgiver blive ingen mindre end NASA. Det skriver Videnskab.dk.

Det kræver blot, at du kan rive to måneder ud af kalenderen, rykke til Tyskland og ligge stille i to måneder.

I en pressemeddelelse har NASA - i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) på Tyske Aerospace Center (DLR) - nemlig lanceret et nyt studie, AGBRESA (Artificial Gravity Bed Rest Study). 

Læs mere på Videnskab.dk: Stort mysterium i ørkenen er endelig løst

Studiet er designet til at undersøge, hvordan 'kunstig tyngdekraft' påvirker menneskekroppen.  I de to måneder skal deltagerne gøre alt fra sengen af, herunder hører også toiletbesøg og indtagelse af mad.

Og for besværet ruller der hele 123.000 kroner (16.500 euro) ind på kontoen.

- Bemandede rumrejser vil fortsat være vigtige i fremtiden, sådan at vi kan udføre eksperimenter om vægtløshed, men vi skal sørge for, at det er så sikkert som muligt for astronauterne, fortæller Hansjörg Dittus, fysiker og bestyrelsesmedlem hos Det Tyske Aerospace Center (DLR), i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag

Men foranlediges du til at tro, at forsøget bare handler om at læse bøger og se serier i sengen, kan du godt tro om igen.

Ifølge pressemeddelelsen vil deltagerne nemlig blive begrænset i deres bevægelser, for at sikre at deres muskelmasse og sener svinder ind, således at forskerne kan monitorere, hvilken effekt det har, når kroppen ikke aktiveres over længere tid.

Samtidig hælder sengen seks grader ned mod hovedenden, hvilket er med til at simulere, hvordan kropsvæsker forskyder sig i kroppen på astronauter, når de befinder sig i et rum med vægtløshed.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fotokonkurrence viser videnskabens klamme og syrede sider

Forskere: Vi kan være dyr i en galaktisk zoologisk have, der styres af aliens

Forskeres sexvideo set over 3 millioner gange

 

45 kommentarer
Vis kommentarer