Du bor måske lige op ad en skjult middelalderborg

Der lå en middelalderborg i hvert andet sogn i Danmark i Middelalderen. Det mener en gruppe forskere, der indtil videre har undersøgt 11 af borgene og mener, at der er mange, mange flere at komme efter i resten af landet.

Måske har der en gang ligget en borg a la den ved Gåsetårnet i Vordingborg nær dig. (Arkivfoto: POLFOTO)
Måske har der en gang ligget en borg a la den ved Gåsetårnet i Vordingborg nær dig. (Arkivfoto: POLFOTO)

Arkæologer og historikere fra 10 museer i Region Midtjylland har undersøgt 11 borge i regionen og håber på, at de kan få midler til at undersøge samtlige 600 sogne i Danmark for spor efter middelalderlige borganlæg.

- Vi har en teori om, at der er en borg i hvert andet sogn, og lige nu har vi kendskab til 100 borge. Så hvis teorien holder stik, mangler vi omkring 200, fortæller Lars Krants, der er overinspektør på Moesgaard Museum og med i projektet.

Museerne bag projektet har lavet et interaktivt kort, hvor de har plottet de borge, de har kendskab til, ind. Se i kortet hos Videnskab.dk, om der engang har ligget en borg nær dig:

Mange af borgene, som man i dag har kendskab til, er jævnet med jorden og derfor helt usynlige for de fleste. Forskerne i projektet vil genfinde borgene og fortælle deres historie.

- Vi vil gerne finde de her borge igen og få dem dateret, så vi kan sætte dem ind i en kontekst og få årstal på. På den måde kan man rulle en helt ny historie ud, som var fuldstændig ukendt før. Det er som at trække i en lille bitte snor, og hiver man til, får man fat i en filtret garnnøgle, forklarer Lars Krants.

Læs også hos Videnskab.dk: Nye billeder: Ukendt objekt i Østersøen er ren X-Files
 

Ved Fensten Hovgård i Aarhus har forskerne for eksempel kun udgravet én procent af voldgraven under pilotprojektet Middelalderborge i Region Midtjylland.

Men hvis de gravede videre, ville de måske finde resterne af stolperne til broen over voldgraven og dermed kunne sige noget mere om Fensten Hovgårds historie, fortæller Lars Krants.

Han understreger, at de anonyme borge kan være lige så interessante som de større borganlæg, der skyder op rundt omkring i det danske landskab.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium
 

- Vi mener, at borgene er kulturhistorisk vigtige, fordi de ligger over hele landet. Rigtig mange af dem er dog fuldstændig anonyme i forhold til de store steder som Kalø, Spøttrup og Hammershus, hvor man kan klappe murværket og se ruiner, men det er kun de færreste anlæg, der ser sådan ud.

- Folk kan køre forbi og tro, at det bare er en bakke på en mark, men under gemmer der sig en helt anden historie, siger Lars Krants.

De mange borge, som potentielt ligger rundt omkring i Region Midtjylland, kan tilsammen være med til at omskrive Danmarks historie.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Luftfotos afslører landskabet under vikingetid og middelalder
 

Se grafik over vikingernes rejser
 

16 kommentarer
Vis kommentarer