Du kan også tale menneskets universelle sprog

Hvis du altså tør give lyd

Musik er dybest set et universelt menneske-sprog, uafhængigt af kulturforskelle og sprogbarrierer.

Sådan lyder konklusionen fra amerikanske forskere efter at have analyseret mere end 100 års musik fra 315 forskellige kulturer fordelt over hele kloden. Det skriver mediet ScienceAlert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan teste din egen evne til at genkende musikken i en quiz.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Science, kom forskerne frem til, at strukturen og de melodiske elementer i musikken fra forskellige kulturer minder om hinanden, i så høj grad at man kan regne ud, hvilken kontekst musikken indgår i, bare ved at lytte.

Læs mere på Videnskab.dk: Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Forskerne har lavet studiet ved at sammensætte en imponerende database over musikkens historie, som indeholder både lydfiler og skriftlige kilder.

Denne har de gennemgået med fokus på fire forskellige former for musik:

  • Helbredende musik
  • Kærlighedssange
  • Sange til dans
  • Godnatviser

Forskerne kom frem til, at forskellene på de forskellige melodityper var større end forskellene på melodier på tværs af kulturer.

Læs mere på Videnskab.dk: Elefant taler menneske-sprog

En godnatvise fra to vidt forskellige kulturer minder altså med større sandsynlighed om hinanden på visse parametre end en godnatvise og en dansemelodi fra samme kultur.

I studiet vurderer forskerne derfor, at musik i højere grad er et produkt af menneskets underliggende psykologiske træk, end den er et produkt af individuelle kulturer.

Forskerne håber, at det nye studie kan give os en bedre forståelse for, hvordan vores hjerner skaber og opfatter musik.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Neandertalernes stemmer lød ikke som vores

Kunne ikke sige 'F' og 'V': Kostændring i stenalderen forandrede vores sprog

Når dansk flytter hjemmefra: Sådan lyder vores sprog blandt mindretal i udlandet

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere