Dyresex: Abe forsøger at voldtage en stakkels hjort

Foto: AP/Koji Sasahara
Foto: AP/Koji Sasahara

På den lille japanske stillehavsø Yakushima sker der yderst usædvanlige ting og sager. En japansk sneabe har nemlig gentagne gange hoppet op på ryggen af forskellige sikahjorte og prøvet at parre sig med dem. Det skriver sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

I et studie, publiceret i tidsskriftet Primates, forklarer franske og japanske forskere, at aben fik erektion, men dog ikke formåede at penetrere hjortene.

Det er første gang, at forskere rapporterer om parringsforsøg mellem disse to arter.

Du kan se en video, hvor aben forsøger at have sex med hjorten hos Videnskab.dk.

Læs mere hos Videnskab.dk: Onanerer dyr?

'De få tilfælde af heterospecifik parring mellem fjerntliggende arter, der tidligere er rapporteret om, er blandt dyr, som er blevet opdrættet og holdt i fangenskab', skriver forskerne i studiet.

De tilføjer, at der kun er ét enkelt videnskabeligt studie, som tidligere har rapporteret om parringsforsøg mellem fjerntliggende arter i det fri: Et studie om en mandlig antarktisk pelssæl, der har besteget en kongepingvin, og derefter spist pingvinen.

Nogle hjorte accepterede abens voldtægtsforsøg
I det nye studie beskriver forskerne, hvordan sneaben gentagne gange forsøgte at parre sig med flere forskellige hjorte. Nogle protesterede, truede aben eller forsøgte at flygte, mens andre accepterede abens udskejelser.

Læs mere hos Videnskab.dk: Forskere: Onani giver bedre søvn og stærkere immunforsvar

Aben ville ikke dele sine hjorte med andre mandlige aber: Han jagtede alle væk, der nærmede sig.

Forskerne forklarer, at det både i tilfældet med sælen og pingvinen og i tilfældet med aben og hjortene højst sandsynligt handler om, at hannerne var ude af stand til at anskaffe sig en mage af egen art.

De havde simpelthen ikke adgang til nok hunner af egen art, og hormonelle opsving på bestemte tider af året fik dem derfor til at søge mager blandt andre arter.

Læs mere hos Videnskab.dk: Seks af de særeste sex-vaner hos dyr

'Uanset, hvad grunden til denne adfærd er, kan observationen af højst usædvanlig dyreadfærd være en nøgle til at forstå evolutionen af heterospecifik parringsafærd i dyreriget', skriver forskerne i studiet.

Andre historier på Videnskab.dk:

Nyt studie: Mammografiscreening gør raske kvinder syge og standser ikke brystkræft

Træning én gang om ugen er nok til at forlænge livet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen