Dyrs anus forsvinder: Kan være nøglen til numsehullets evolution

En goples anus dukker kun op, når der er brug for det. Måske har menneskets forfædre fungeret på samme måde

Goplen Mnemiopsis leidyi har et ualmindeligt anus, der måske kan gøre os klogere på, hvordan vores har udviklet sig.

Det fortæller et nyt studie, som amerikanske marinbiologer står bag, skriver New Scientist ifølge Videnskab.dk, hvor ud også kan se et foto af goplen.

'Det er virkeligt et spektakulært fund,' fortæller Sidney Tamm, professor emeritus i marinbiologi ved University of Boston, der har opdaget goplens mærkelige anus, til New Scientist ifølge Videnskab.dk.

Goplen er udstyret med et såkaldt midlertidigt anus, der kun viser sig, når goplen skal defækere - altså skide.

'Af hvad jeg ved af, så er det ikke før dokumenteret, at der findes dyr med et midlertidigt anus,' forklarer Sidney Tamm til New Scientist ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Her er dyret, som kan leve for evigt

Mange gopler og andre lignende dyr har typisk én åbning, der fungerer som mund og anus, men i den såkaldte ribbegople-art Mnemiopsis leidyi, som Sidney Tamm har undersøgt, er anus altså en flygtig størrelse.

'Det er ikke synligt, når dyret ikke skider. Der er intet spor af det under mikroskopet. Det er ikke til at se for mig,' forklarer Sidney Tamm.

Han mener yderligere, at opdagelsen kan være udtryk for et overgangsstadie i evolutionen.

Hans observationer viser, at tarmen ikke forbundet med nogen åbning, men at tarmen blot vokser indtil den rammer overhuden, som den skaber kontakt til og på den måde skaber et midlertidigt anus, der så forsvinder igen bagefter.

Læs mere på Videnskab.dk: Lille numsefisk skyder lys ud af enden

Da tarmen og overhuden blot består af nogle tynde, encellede lag, så kan det ske relativt let og hurtigt.

Dette sker cirka en gang i timen hos de fem centimeter lange voksen-gopler og cirka hvert 10 minut blandt larverne.

Sidney Tamm tror, at det er det samme stadie, som større dyr har været igennem på et tidligt evolutionært udviklingstrin, inden de udviklede et permanent anus.

Hvis vi skal skrive historien om anus, så kan det her altså være et sted at begynde - spørgsmålet er så, hvor den historie skal ende.

Andre artikler på Videnskab.dk

Tre psykologiske tricks, som hjælper dig med at spare penge

Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen

Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

49 kommentarer
Vis kommentarer