'E.T., vi er hjemme!' Laser kan afsløre os over for rumvæsener

Ved hjælp af en ekstrem kraftig laser kan vi give os til kende over for fremmede civilisationer, viser en ny afhandling

Findes der liv i rummet?

Det spørgsmål har optaget forskere i årevis og ledt til mange spekulationer om, hvordan vi jordboere kan komme i kontakt med aliens – hvis de altså findes.

Men når forskerne ikke selv kan finde liv i rummet, giver en kandidatstuderende fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA nu et kreativt bud på, hvordan mulige aliens kan finde frem til os.

Det skriver MIT News Ifølge Videnskab.dk.

Den kandidatstuderende har lavet beregninger ud fra viden om eksisterende laserteknologi, og hans resultater viser, at vi med laserteknologi vil kunne udsende lys så langt som 20.000 lysår væk fra Jorden.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi finder intelligent liv inden for 20 år

Ideen fungerer på samme måde som et fyrtårn, der lyser kraftigt op med formålet at signalere om menneskers tilstedeværelse.

- Jeg ville se, om jeg kunne tage den slags teleskoper og lasere, som vi bruger i dag, og lave et detekterbart fyrtårn ud af dem, siger James Clark, den kandidatstuderende fra MIT’s afdeling for Luft- og rumfart, til MIT News.

Hvis en kraftig 1-2 megawatt laser bliver fokuseret gennem et 30-45 meter teleskop og rettet ud i rummet, vil den kombination producere en infrarød stråle, der er er stærk nok til at skille sig ud fra Solens energi.

Læs mere på Videnskab.dk: Arkæologiske fund set fra luften

Det gør lyssignalet så kraftigt, at vi giver liv uden for Jorden mulighed for at kunne finde os, lyder forslaget.

Det er særligt det liv, der bor i nærliggende systemer, der får mulighed for at modtage laser-lyset.

Det gælder for eksempel Proxima Centauri, som er den stjerne, der er nærmest Jorden, eller TRAPPIST-1, en stjerne omkring 40 lysår væk, og som er vært for 7 eksoplaneter, hvoraf 3 er potentielt beboelige.

Hvis lyset kan ses fra en af disse systemer, foreslår undersøgelsen, at samme lasermetode kan bruges til at sende en kort besked svarende til morsekoder til potentielt liv i rummet.

Den kandidatstuderende håber, at hans undersøgelse giver anledning og inspiration til andre forskere, som vil videreudvikle hans ide.

Andre artikler på Videnskab.dk

Dykkere gør deres livs fund i undersøisk hule

Stærkt foto: Sjælden sygdom får mand til at græde blod

Laboratorieforsøg: Solbadning hver anden dag frem for dagligt giver bedre kulør

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere