Edderkopper bruger elektrisk spænding til at flyve gennem luften

Det er nærmest sødt!

Ved hjælp af tynde silketråde, som kastes ud i luften, kan silkeedderkopper 'flyve' flere hundrede kilometer gennem luften.

Nu peger amerikanske forskere på, at edderkopperne bruger naturlige elektriske felter til at styre deres flyvetur, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Resultaterne af forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

I studiet indfangede forskerne silkeedderkopper og studerede dem i en særlig boks, som er upåvirket af Jordens naturlige elektriske felter.

Kassen var lavet, så forskerne kunne tænde og slukke for spændingsfelter svarende til dem, der naturligt findes på Jorden.

Når spændingen var slukket, gjorde edderkopperne kun ganske få forsøg på at flyve ved at kaste silketråde ud. Men når der blevet skruet op for de elektriske felter, kastede flere og flere edderkopper sig ud i flyveture.

Læs også på Videnskab.dk: Er det farligt ikke at få sex?

 

I studiet fandt forskerne også ud af, at små hår på edderkoppernes ben opfanger ændringer i elektrisk spænding.

Når en silkeedderkop skal kaste sig ud i en flyve tur, vil den ofte kravle op i toppen af en blomst, hvor den tripper rundt om sig selv i et stykke tid, før den kaster sin silketråd ud.

Sandsynligvis tripper den altså rundt for at opfange de elektrostatiske felter, som kan styre silketråden, mener forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Strækker penis lidt længere

Træning, der fjerner fedtet

Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere