Efter stor-satsning: I dag smadrer rumsonde ind i planet

Efter knap 20 års tro tjeneste er det fredag tid til at sige farvel til rumsonden Cassini, der har gjort os klogere på især Saturn og planetens måner

Du kan se højdepunkter fra Cassinis næsten 20 år lange Saturn-mission her. Video: AP

Interaktivt element

De sidste måneder har forskere hos Nasa satset alt. De har ladet deres næsten 20 år gamle rumsonde Cassini flyve mellem Saturn og planetens ringe ikke mindre end 22 gange hen over sommeren.

Det har været nogle utroligt risikable rejser, hvor man flere gange har holdt vejret, for selv det mindste sammenstød med de små og store sten i Saturns ringe har kunnet ende fatalt.

Heldigvis gik det hele godt, og nu er det altså tid til at sige farvel til sonden, som har været på mission i næsten 20 år og kredset om Saturn siden 2004.

Skal fortæres med 113.000 km/t
Fredag 15. september bliver dagen, hvor Cassini tager sin dødsrejse ind mod Saturns atmosfære.

- Nasa har valgt at flyve rumsonden ind i Saturn. Det har man valgt, fordi man ikke vil forurene - forstået på den måde, at man ikke vil have, at stykker af sonden skulle lande på nogle af Saturns måner, siger Tina Ibsen, der er astrofysiker hos Tycho Brahe Planetarium.

Hun har, dengang hun studerede, selv benyttet sig af data indsamlet fra Cassini, så hun kender missionen indgående.

- Samtidig håber forskerne, at de kan indsamle spændende data fra Saturns atmosfære i øjeblikkene, inden Cassini helt dør ud, siger astrofysikeren.

Hun forklarer, at Saturn er en gasplanet med en atmosfære, hvor trykket bliver højere og højere, des længere ned Cassini dykker.

- Og fordi der er så tykt et lag gas, så bliver trykket så højt, at det fuldstændig smadrer Cassini, siger Tina Ibsen til Ekstra Bladet.

Cassini kommer til flyve ned i atmosfæren med 113.000 kilometer i timen, og friktionen mellem atmosfæren og sonden vil få den til at brænde op som en meteor.

Nogle af opdagelserne
Spørgsmålet er dog, om det i virkeligheden er Cassinis død, der er spændende. Tina Ibsen er ikke i tvivl.

- Nej, Cassini-missionen kommer til at blive husket for mange andre ting. Det har været en vild mission, siger astrofysikeren, der nærmest har svært ved at bestemme sig for, hvilke af de mange højdepunkter, der skal nævnes frem for nogle andre.

- Hovedformålet med missionen har været at kigge og undersøge Saturn i højere grad, end man har gjort før. Noget af det mest interessante er, at man har kunnet undersøge en sekskantet figur på Saturns nordpol.

- Cassini har kunnet flyve forbi og tage en masse billeder, og på den måde har man fundet ud af, at der er tale om stor orkan. Og ved at studere den kæmpe orkan på Saturn kan man blive klogere på orkaner på andre planeter, men også her på jorden, siger Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium.

Artiklen fortsætter under billedet:

Cassini har ræset rundt om Saturn i mange år. De sidste måneder har det lille rumskib fløjet ud og ind imellem planetens ringe, hvilket ikke har været helt risikofrit. Foto: Nasa/JPL-Caltech
Cassini har ræset rundt om Saturn i mange år. De sidste måneder har det lille rumskib fløjet ud og ind imellem planetens ringe, hvilket ikke har været helt risikofrit. Foto: Nasa/JPL-Caltech

Når nye planeter opstår
Saturn er den planet i vores solsystem, der har de mest massive ringe om sig. Eller det er i virkeligheden forkert at kalde dem ringe, for de består af tusinder og atter tusinder små og store sten, som kredser omkring planeten.

- Forskerne har fået mulighed for at kigge på de sten og gaspartikler, der er i ringene. Nogle af stenene er på størrelse med busser, og faktisk tror man nu, at materialet i ringene blandt andet stammer fra to store måner, som for mange år siden stødte sammen og pulveriserede, siger Tina Ibsen.

- Samtidig kan man se, at noget af materialet er ved at samle sig igen. Det er spændende, fordi vi måske kan blive klogere på planetdannelse ved at se på samlingerne. Det kan være med til at forklare, hvordan vi selv er kommet hertil, siger astrofysikeren.

Det europæiske fingeraftryk
Nu når missionen er ved at nå sin ende, vil Tina Ibsen lige slå et slag for, at den faktisk bestod af to dele til at begynde med.

- Det var et samarbejde mellem Nasa og europæiske ESA, som sendte sonden Huygens ud til en af Saturns måner, Titan, siger Tina Ibsen.

Sonden var opkaldt efter Christiaan Huygens, som i 1600-tallet opdagede Titan.

- Sonden landede på Titan og er stadig det menneskeskabte objekt, der har landet længst væk. Det er usædvanligt, at det kunne lade sig gøre, og siden har sonden sendt gode data.

- Blandt andet fandt man ud af, at Titan har søer og skyer, og at der er flydende metan, som opfører sig, som vand opfører sig på jorden. Det var meget banebrydende, siger astrofysikeren.

Huygens havde kun et batteri med, og da strømmen var brugt, kunne man ikke komme i kontakt med sonden mere. Cassini dør, fordi der ikke er mere brændstof. Sonden har kunnet overleve næsten 20 år, fordi ingeniørerne har brugt tyngdekraft fra planeterne til at 'svinge' sonden rundt i rummet.

- Det er næsten ærgerligt, at den ikke lige får en måned mere, for så ville vi nå mærket for de 20 år, men sådan er det, siger Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium.

Er man lidt nørdet eller bare interesseret, kan man ved at klikke her se en flot tidslinje, som Nasa har lavet over hele Cassini-missionen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen