Efter to dages rumrejse: Nu skal Astro-Andreas kobles på rumstation

Efter en lang færd gennem rummet, ankommer den danske astronaut Andreas Mogensen til ISS

Andreas Mogensen ankommer inden længe efter planen til ISS. (Foto: AP)
Andreas Mogensen ankommer inden længe efter planen til ISS. (Foto: AP)

Onsdag morgen gik alting efter planen, da Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, sammen med en russisk og en kazakhstansk kosmonaut lettede fra Baikonur-basen i Kazakhstan i rumfartøjet Soyuz for at sætte kursen mod den internationale rumstation ISS.

Efter at have fløjet i Jordens atmosfære i to døgn for at indhente rumstationen, skal de tre rumrejsende efter planen koble sig på rumstationen klokken 9.42 dansk tid, hvorefter de kan fortsætte missionen på rumstationen.

- Det foregår ved, at man bringer rumskibet hen til rumstationen, hvorefter man skal navigere rumskibet hen til den port, som den skal kobles sammen med. I dette tilfælde er det modulet, der hedder Poisk, fordi det er den russiske del, og det er et russisk fartøj, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at Poisk-modulet sidder 'oven på' rumstationen, altså den del, der vender væk fra Jorden, og man skal derfor navigere rumskibet op til modulet.

Se eller gense her, da Andreas steg til vejrs onsdag.

Den 38-årige astronaut og første dansker i rummet Andreas Mogensen har sovet godt, melder kollega. (Foto: AP) Videnskab & teknik - 3. sep. 2015 - kl. 11:18 Rumkaptajn fra Sojus: Andreas har sovet godt

Næsten automatisk
Under sammenkoblingen har astronauterne forskellige hjælpemidler til rådighed. Blandt andet sidder der uden på Soyuz-rumskibet forskellige antenner og små sigteinstrumenter, som tages i brug.

- Sammenkoblingen kan foregå næsten fuldautomatisk. Det kan også foregå manuelt, hvis det bliver nødvendigt, men normalt lader man systemerne lave det meste af arbejdet, så man bare sidder og overvåger, om alting går som det skal, siger Michael Linden-Vørnle.

Selvom ISS flyver gennem luften med en hastighed på 27.600 km/t, nærmer rumskibet sig forholdsvis langsomt rumstationen efter en helt fastlagt sekvens, så man også har mulighed for at stoppe undervejs for at foretage mindre ændringer, forklarer han.

- Så selvom der skulle opstå et problem, er det ikke kritisk, som det eksempelvis er under opsendingen, hvor det ikke er til at stoppe, når man først er kommet i gang. Under sammenkoblingen kan man i princippet godt sætte tingene på pause for at få et overblik over, hvad der sker. Og så kan man altså løse et problem, hvis der skulle overstå noget, siger astrofysikeren.

Den Internationale Rumstation, ISS, venter spændt på at blive koblet sammen med danske Andreas. (Arkivfoto: AP/NASA)
Den Internationale Rumstation, ISS, venter spændt på at blive koblet sammen med danske Andreas. (Arkivfoto: AP/NASA)
 

Arbejdet omkring sammenkoblingen foregår i et samarbejde mellem dels folk på jorden, samt Andreas Mogensen og russiske Sergey Volkov, der står er hovedansvarlige for at få rumskibet sikkert frem. Hvis der er noget af det automatiske, der ikke går, som det skal, er det danske Andreas Mogensen, der skal sørge for at manøvrere skibet hen til rumstationen - noget som han har trænet til ukendelighed i simulatorer under sin træning.

Rumfartøjet med blandt andre Andreas Mogensen om bord måtte foretage en undvigende manøvre. (Foto: AP) Videnskab & teknik - 3. sep. 2015 - kl. 10:42 Astro-Andreas' rumfartøj måtte undvige skrot fra raket

Lille risiko
Ifølge Michael Linden-Vørnle er det altafgørende, at de to astronauter kender nødprocedurerne.

- En ting er at gennemføre en docking, men noget andet er at kende nødprocedurerne, hvis der opstår et problem undervejs, så man ved, hvordan man kan afhjælpe det, siger han.

I et tilfælde af, at noget går galt, er det værste der kan ske dog, at det ikke lykkes at koble på rumstationen, vurderer han.

- Der har været en enkelt situation med den gamle rumstation MIR, hvor et fartøj ramte MIR på grund af en fejl. Men fordi man gør det så stille og roligt, er det værste der kan ske, at der er en eller anden sammenkoblingsmekanisme, der ikke virker, så man ikke kan koble sig til rumstationen, forklarer han.

- Og hvis det skulle ske, er der jo ikke andet at gøre end at flyve hjem igen, siger han.

Andreas Mogensen tjener ikke meget mere end en anden dansk ingeniør (Foto: AP) Videnskab & teknik - 2. sep. 2015 - kl. 13:10 Så meget tjener Astro-Andreas

Han understreger dog, at det aldrig tidligere er sket med ISS, at et rumfartøj ikke har kunne koble sig fast.

Ikke kun ventetid
Inden ankomsten til ISS har astronauterne om bord på Soyuz-fartøjet blandt andet brugt tiden på at ramme den rigtige bane for at nå op til rumstationen, mens Andreas Mogensen også er begyndt på nogle af de tests, han skal foretage mens han er i rummet.

- Han skal blandt andet registrere, om han får hovedpine, når han befinder sig i vægtløs tilstand, og det er han sådan set allerede begyndt på.

- De behøver ikke være på vagt hele tiden, så der er også tid til at kigge ud af vinduet, men der er sådan set heller ikke så meget plads at slappe af på, siger astrofysikeren.

Andreas Mogensen vinkede til sin familie inden turen gik op gennem Jordens atmosfære. (Foto: AP)
Andreas Mogensen vinkede til sin familie inden turen gik op gennem Jordens atmosfære. (Foto: AP)
 

Hvis sammenkoblingen med rumstationen går som forventet, har Andreas Mogensen i alt otte dage på ISS, inden turen igen går hjemad 12. september. Oprindeligt skulle han have befundet sig på rumstationen i 10 dage, men fordi ISS' kredsløb var for højt, har rejsen derop taget to dage frem for de oprindelige seks timer.

Andreas Mogensen skal være på rumstationen indtil 12. september, hvor turen går mod jorden igen (Foto: AP) Videnskab & teknik - 2. sep. 2015 - kl. 18:34 Det gik du glip af: Højdepunkter fra Andreas' afrejse

Livet på ISS
Rumstationen er i kredsløb om jorden, og flyver med en fart på 28.800 km/t. På den tid tager det kun halvanden time at rejse rundt om jorden, og det er godt nyt, hvis man synes at solopgange er romantiske. Astronauterne oplever nemlig 16 solopgange og solnedgange i døgnet.

Andreas Mogensen når altså at opleve 128 solnedgange på ISS, inden han svæver ud i et Soyez-rumskib igen og rejser tilbage til jorden.

Du kan læse mere om Andreas Mogensens eksperimenter på ISS her.

11 kommentarer
Vis kommentarer