Egypternes opskrift afsløret: Sådan laver du en mumie

Nu har forskerne fundet opskriften, hvis du vil lave en mumie nøjagtig ligesom de gamle egyptere

Nye kemiske analyser af mumien, der ligger på Det Egyptiske Museum i Turin, Italien, har givet pote. Foto: Stephen Buckley/University of York
Nye kemiske analyser af mumien, der ligger på Det Egyptiske Museum i Turin, Italien, har givet pote. Foto: Stephen Buckley/University of York

Kremeres, begraves… Har du overvejet en mumificering? Nu har forskerne i hvert fald den viden, du skal bruge for at blive til en vaskeægte mumie efter oldtidens forskrifter.

Et britisk forskerhold fra University of York har nemlig haft held med at identificere alle ingredienserne i den balsamering, som oldtidens egyptere brugte til at bevare deres døde.

Det skriver BBC.com ifølge Videnskab.dk.

Forskningen bygger på analyser af den berømte Turin-mumie, der ligger på Det Egyptiske Museum i Turin i Italien.

Læs mere på Videnskab.dk: Se enestående arkæologisk udgravning i billeder

- Indtil nu har vi ikke haft en forhistorisk mumie, der rent faktisk har udvist - på helt perfekt kemisk vis - oprindelsen til, hvad der senere ville blive til den ikoniske mumificering, vi ved så meget om i dag, siger ph.d. Stephen Buckley fra University of York til BBC.com ifølge Videnskab.dk.

Han er medforfatter til studiet og forsker ved Department of Archaeology.

Forskerne kunne i samme ombæring datere Turin-mumien til år 3600 f.v.t., hvilket er omkring 2.000 år tidligere, end da de gamle Faraoer blev mumificeret med samme teknik.

Læs mere på Videnskab.dk: Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften

Det bekræfter forskernes idé om, at starten på det, vi kender som oldtidens Egypten, kan have været langt tidligere, end vi før har troet. 

Hvis du vil gøre egypterne kunsten efter, så skal du ifølge forskerne bruge:

  • Planteolie (formentlig sesamolie)
  • Ekstrakt af en form for balsamplante eller -rod (måske dunhammere)
  • En plantebaseret masse af naturlig sukker (kan have været et udtræk af akacie)
  • Harpiks fra et nåletræ, som sandsynligvis har været et fyrretræ

Og så skal dit lig selvfølgelig gennemgå en temmelig makaber proces, der blandt andet involverer, at hjernen skal skrabes ud af dit kranie.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan laver jeg en mumie?

Se ’verdens grimmeste insekter’

Derfor vågner du op med ’jern’ på

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere