Ekstremt sjælden fisk med dansk forbindelse dukkede op i Californien

Fisken blev fundet på den californiske sydkyst, men det var en dansk ekspert i Californien, der slog fast, at det var en ekstrem sjælden klumpfisk

Det skabte en del forundring blandt de lokale i Santa Barbara i Californien, da en over to meter lang og meget sjælden type klumpfisk skyllede op på stranden i sidste uge. Det skriver CNN.com ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se flere billeder af den underlige fisk.

Et hold af lokale forskere troede først, at det var en almindelig type klumpfisk, men efter billeder blev delt af fisken, opdagede man, at der var tale om en såkaldt narreklumpfisk.

Narrklumpfisken har man tidligere kun set omkring Australien, skriver CNN.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hjælp: Hvad laver denne spooky fisk i Aarhus?

Narreklumpfisken, der også bliver kaldt en ‘hoodwinker’, blev for første gang opdaget af den danske marinbiolog Marianne Nyegaard fra Murdoch University i Australien i 2017.

Marianne Nyegaard var efter længere tids korrespondance med lokale biologer i Santa Barbara med til at slå fast, det var en såkaldt narreklumpfisk, der havde fundet vej til den californiske sydkyst.

'Jeg faldt bogstaveligt talt ned af stolen (da hun opdagede det, red.),' fortæller Marianne Nyegaard om sin reaktion på fundet i en pressemeddelelse fra University of California, skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Ekstremt giftige fisk har springknive under øjnene

Narreklumpfisk trives bedst i varmere farvande, som omkring eksempelvis Australien, New Zealand og Sydafrika.

'Det er derfor, det er så spændende, at den er dukket op i Californien. Vi ved, det er den samme tempererede strøm, der er dér og ved kysten ved Chile, men hvordan er den krydset Ækvator og endt op dér?' spørger Marianne Nyegaard til CNN ifølge Videnskab.dk.

Kun én anden gang før er fisken blevet set på den nordlige halvkugle, og det var i Holland i 1890’erne ifølge tegninger og skitser fra dengang.

Andre artikler på Videnskab.dk

Bizar video: Roterende cirkelformet isklump vækker opsigt i USA

Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen

Energi-professor: Drop solceller på dit tag

7 kommentarer
Vis kommentarer