Ekstremt sjældent: Hjort med to hoveder forundrer forskere

En hvidhalet hjort med to hoveder var dødfødt, viser forskning. Men forskerne ved stadig ikke, nøjagtig hvorfor hjorte kan udvikle to hoveder

Forskerne ved ikke, hvad der går galt, når en hjort som denne bliver deform. Foto: University of Georgia
Forskerne ved ikke, hvad der går galt, når en hjort som denne bliver deform. Foto: University of Georgia

Det lyder mareridtsagtigt at falde over kadaveret af en tohovedet hjorteunge i skoven.

Ikke desto mindre er fundet, der blev gjort i det sydøstlige Minnesota i 2016, en brik i forståelsen af deforme fostre hos vilde dyr. Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se et røntgen-fotografi af hjorten.

Den døde unge af en hvidhalet hjort er nemlig det første tilfælde, man kender til, hvor moderen har gennemført graviditeten med det deforme og ikke-levedygtige foster.

Læs mere på Videnskab.dk: Sjældne siamesiske flagermus-tvillinger fundet i Brasilien

- Vi kan ikke engang estimere, hvor sjældent det her er. Af de titusinder af unger, der årligt fødes i USA, opstår der sandsynligvis abnormiteter i naturen, som vi ikke engang ved noget om, siger Gino D'Angelo til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Han er økolog ved University og Georgia og har studeret kadaveret.

Ungen - eller ungerne - har vist sig at være en form for siamesiske tvillinger. Hos domesticerede dyr, som eksempelvis får og køer, er det mere normalt at se den slags fostre, mens man hos vilde dyr kun kender til 19 tilfælde mellem 1671 og 2006 - 5 af dem var hjorte.

Læs mere på Videnskab.dk: Universitetskælder gemmer på tusindvis af misfostre

Undersøgelsen af kadaveret, der blandt andet har indebåret en MRI- og en CT-skanning viser, at:

  • Ungerne, der var hunkøn, havde én krop, men rygsøjlen delte sig i to. Det har givet to adskilte nakker og to hoveder.
  • Ungerne havde to tarmsystemer, men kun det ene var forbundet til anus.
  • I kroppen var to adskilte hjerter og ekstra nyrer men kun én lever, der var deform.

Ved at placere lungerne i vand, kunne forskerne konstatere, at ungerne har været dødfødte - de sank nemlig straks til bunds og har altså aldrig været brugt til at trække vejret.

Da ungerne blev fundet, var de blevet gjort i stand efter fødslen. Moderen har altså taget sig af dem, selvom de ikke var i live.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fotokonkurrence viser videnskabens klamme og syrede sider

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt

Ultrasjælden ’vampyr-hjort’ set for første gang i årtier

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere