En japansk kvinde har bestemt pi med 31,4 tusinde milliarder decimaler

I 4.000 år har menneskeheden kendt til tallet pi, den matematiske konstant, der bruges igen og igen blandt matematikere og fysikere

I 4.000 år har menneskeheden kendt til tallet pi, den matematiske konstant, der bruges igen og igen blandt matematikere og fysikere.

Nu har en japansk kvinde, der arbejder for Google, slået verdensrekorden og kortlagt de første 31,4 tusinde milliarder decimaler i pi. Det meddeler Google i et blogindlæg ifølge Videnskab.dk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/japansk-kvinder-smadrer-pi-rekord-med-hjaelp-fra-google-finder-314-tusinde-milliarder

Decimalerne i pi fortsætter i en uendelighed, og de første tre tal, 3,14, er nok kendt blandt de fleste, der har haft en smule matematik på skoleskemaet.

Læs mere på Videnskab.dk: Pi-quiz: Kan du svare rigtigt på mere end 3,14 af spørgsmålene?

For at give et indtryk af, hvor stort tallet er, så ville det tage cirka 332.064 år bare at fremsige alle decimalerne, skriver BBC, der har talt med den japanske kvinde bag bedriften: Emma Haruka Iwao.

'Jeg er overrasket. Jeg forsøger stadig at forstå det. Det har været virkelig hårdt slå verdensrekorden,' fortæller Emma Haruka Iwao til BCC ifølge Videnskab.dk.

Rekorden blev sat 14. marts 2019 - verdens officielle Pi-dag.

Den nye verdensrekord slår den tidligere rekord fra november 2016 med 9 tusinde milliarder decimaler.

Det har taget 121 dage og krævet 170 terabyte data og 25 virtuelle maskiner at regne decimalerne ud. Til sammenligning fylder 200.000 musiknumre omkring 1 terabyte.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Emma Haruka Iwao har brugt Googles cloudcomputing-system, der ofte bare er kendt som ‘skyen’, og et særligt stykke software kaldet Y-cruncher til at finde decimalerne.

Cloudcomputing-systemet er smart sammenlignet med fysiske maskiner, da det tunge regnearbejde fordeles mellem mange computere, der er forbundet over internettet.

I de fleste videnskabelige sammenhænge har man i virkeligheden ‘kun’ brug for at kende et par hundrede decimaler af pi.

Men det er blevet lidt en sport blandt matematikere og computeringeniører at regne sig frem til de astronomiske cifre, som pi består af. Det gøres blandt andet for at udvikle og teste supercomputere.

Andre artikler på Videnskab.dk

Har vi fundet film-monstret ’The Blob’?

Kvinders nydelse er mere end klitoris

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt

41 kommentarer
Vis kommentarer