Endelig! Matematikere knækker spaghetti-mysterium

Spaghetti knækker næsten altid i flere dele. Nu har amerikanske studerende fundet en metode til at ‘snyde’ spaghettien til at knække over i to

Du skal koge spaghetti. Gryden er for lille. Du bliver nødt til at knække de lange, rå stænger over i to. Men idet du bøjer spaghettien, knækker den ikke i to. Den knækker i mange små dele.

Nu har en gruppe amerikanske studerende endelig fundet en sikker metode til at knække spaghetti i to. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se video af spaghetti-knækningen.

Umiddelbart lyder det som resultatet af et lidt fjollet eksperiment, men de studerendes resultater er publiceret i et meget anerkendt videnskabeligt tidsskrift, og en dansk professor er begejstret.

Bølge får spaghetti til at splintres
De amerikanske studerende fra Massachusets Institute of Technology (MIT) har fundet ud af, at en spaghetti-stang knækker i kun to dele, hvis man vrider - drejer - den til et vist punkt i begge ender, hvorefter man knækker den.

Læs mere på Videnskab.dk: Fotokonkurrence viser videnskabens klamme og syrede sider

- Når et stykke spaghetti bliver drejet, bruger stangen den energi, der normalt vil blive udløst i en bølgebevægelse, til at rette sig ud, forklarer Mogens Høgh Jensen, der er professor i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

De unge amerikanere har ikke bare vist, hvordan man undgår, at spaghetti går i mange stykker. De har også lavet en formel, der kan bruges til at regne ud, hvor meget forskellige længder spaghetti-stænger skal drejes for at knække i to.

Studiet er grundforskning
Studiet har potentiale til at blive brugt i en række sammenhænge, forudser amerikanske forskere, der har hjulpet de studerende med spaghetti-eksperimentet. For eksempel til at forebygge brud på stave lavet af elastiske materialer. Det kan være konstruerede nanorør.

Læs mere på Videnskab.dk: Stort mysterium i ørkenen er endelig løst

Først og fremmest giver det amerikanske spaghetti-studie dog en grundlæggende forståelse af, hvorfor og hvordan der opstår brud på stænger lavet af elastiske materialer.

- Lige nu er det svært at sige præcist, hvordan studiet kan bruges, men jeg er sikker på, at det nok skal blive anvendt på et tidspunkt,« siger Mogens Høgh Jensen.

Andre artikler på Videnskab.dk

Se bilen, der kører på ren luft

Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Velbekomme – mød ålen med de usædvanlige spisevaner

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere