Enestående billeder: Forsker besøger nyfødt ø for første gang

- Vi var spændte som små skolebørn

En NASA-forsker satte for få måneder siden sine fødder på en ø, ingen andre før har besøgt.

Nu har han offentliggjort billeder af stillehavsøen, der er en sand baby-ø. Den er nemlig ganske lille og kun tre år gammel. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se flere fotos og en video af øen.

Øen opstod i 2015 og ligger imellem to ældre øer, som den hænger midlertidigt sammen med via en tange.

Øgruppen er en del af Tonga – en nation i det sydlige Stillehav. Den er en ud af blot tre øer, der er opstået inden for de sidste 150 år, og som rent faktisk har overlevet i mere end nogle få måneder.

Læs mere på Videnskab.dk: Yellowstones supervulkan kan være tættere på udbrud end troet

I de fleste tilfælde forsvinder nye øer hurtigt igen, da havets bølger får klipperne til at smuldre. Men denne ø, der uofficielt kaldes Hunga Tonga-Hunga Ha'apai, er en standhaftig størrelse.

Indtil nu har den lille vulkanø aldrig været besøgt, så den første gåtur på stranden var en stor oplevelse:

'Vi var spændte som små skolebørn,' fortæller Dan Slayback i en nyhedsopdatering på NASA's hjemmeside ifølge Videnskab.dk.

Han forsker ved NASA Goddard Space Flight Center i Greenbelt, Maryland.

Siden øens fødsel har NASA-forskeren observeret den via satellitter for at forstå, hvorfor den ikke smuldrer bort lige så hurtigt som andre nyskabte øer. Han har også forsøgt at lave en 3D-model af, hvordan dens form og masse svinder ind over tid.

Læs mere på Videnskab.dk: 38 millioner stykker affald fundet på lille ø i Stillehavet

At observere øen fra rummet var dog ikke nær så brugbart som at stå med begge fødder solidt plantet i sandet på dens strand.

'Det overraskende mig meget, hvor værdifuldt det var at være der. Det tydeliggør virkelig, hvad der sker med landskabet, ' siger Dan Slayback, til NASA.

Noget af det, der overraskende NASA-forskeren, var en dyb erotionsrende, der løb ned ad vulkanen. Ifølge forskeren viser renden, at regn får øen til at smuldre langt hurtigere end forventet.

'Vi fokuserede på erosionen på den sydlige kyst, hvor bølgerne rammer klipperne. Men hele øen er også ved af forsvinde. Det bliver meget tydeligt, når du står foran de kæmpestore erotionsrender,' siger Dan Slayback til NASA.

NASA-forskeren besøgte øen, dels for at samle sten så han kan analysere mineralerne, og for at måle hvor langt øens klipper stak op over vandoverfladen. Det skal bruges til at lave et detaljerigt 3D-kort over øen, som endnu ikke er kortlagt.

Andre artikler på Videnskab.dk

Vulkanudbrud på Hawaii får det til at regne med smykkesten

I Arktis tikker en metanbombe

Fandt Holocaust virkelig sted?

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere