Er det noget for dig? NASA leder efter Mars-klovn

NASA undersøger i samarbejde med en antropolog vigtigheden af at have en humørspreder med på lange rumrejser

Hvad kræves det for at kvalificere sig til NASA’s første bemandede Mars-mission?

Et godt hoved, teknisk snilde, en hårdfør psyke og - måske - en veludviklet humoristisk sans. Det skriver the Guardian ifølge Videnskab.dk.

Antropologer undersøger i samarbejde med NASA nemlig - ganske alvorligt - nødvendigheden af at have komikere med på den første bemandede Mars-mission.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal vi have sex med robotter?

- Det er en type mennesker, der har evnen til at trække alle i samme retning, bygge bro, når der kommer spændinger og booste moralen, fortæller Jeffrey Johnson, professor i antropologi ved University of Florida, til the Guardian ifølge Videnskab.dk.

Jeffrey Johnson arbejder med NASA for at undersøge, hvordan klovne og andre humoristiske karakterer kan bidrage til længere rummissioner.

Jeffrey Johnson har tidligere brugt fire år på at undersøge grupper af mennesker, der overvintre på Antarktis, og her opdagede han vigtigheden af humoristiske og hyggelige karakterer som klovne og historiefortællere.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor har februar kun 28 dage?

- Når man bor med andre på begrænset plads i længere perioder som på en Mars-mission, vil der opstå spændinger. Derfor er det afgørende, at man har nogen, der kan hjælpe alle med at komme overens, så folk kan udføre deres arbejde, når frem og kommer sikkert retur, forklarer Jeffrey Johnson til the Guardian ifølge Videnskab.dk.

NASA planlægger den første bemandede mission til Mars i 2033. Rusland og Kina håber på at kunne gennemføre lignende missioner efter 2040. Flere private rumfartsselskaber som Elon Musks SpaceX har ambitioner om at nå til Mars endnu tidligere.

Mars er i gennemsnit 225 millioner kilometer fra Jorden, og turen vil tage cirka 8 måneder én vej.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Få styr på søvnen og få en bedre start efter ferien

Styrer du selv, hvem du forelsker dig i?

Lille mus ligeglad med skorpionens smertefulde bid

 

199 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere