Er dit vand hårdt eller blødt? Hårdt vand kan give børneeksem

Nyfødte har større risiko for at udvikle børneeksem i områder, hvor der er meget kalk i vandet, som eksempelvis København. Børneeksem kan i sidste ende være årsag til høfeber, astma og fødevareallergi

Arkivfoto: Claus Bonnerup
Arkivfoto: Claus Bonnerup

Hvis dit barn er født i Vestjylland, er der mindre risiko for, at det udvikler børneeksem, end hvis det er født i Østdanmark, især i København.

Så klar er konklusionen i et nyt dansk studie, der har undersøgt, hvor meget indholdet af kalk i grundvandet påvirker risikoen for, at småbørn udvikler børneeksem. Det skriver Videnskab.dk.

Forskere fra Gentofte Hospital har i deres studie udnyttet, at vandet i Danmark er blødest i vest og bliver hårdere og hårdere (indeholder mere og mere kalk), jo længere man kommer mod øst.

- Vi kan se en stor forskel på forekomsten af børneeksem i områder med blødt og hårdt vand, siger Jacob Pontoppidan Thyssen, der er overlæge på hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

Videnskab.dk kan du se, hvor blødt eller hårdt vandet er, der hvor du bor.

Hårdt vand påfører huden højere pH-værdi
Forskerne er kommet frem til resultatet på baggrund af data fra en generel sundhedsundersøgelse og en analyse af drikkevands hårdhed.

Sådan et stort epidemiologisk studie kan fortælle om overordnede tendenser, men ulempen er, at det ikke siger noget om, hvad der skaber tendensen.

Ifølge Jacob Pontoppidan Thyssen er det dog en mulighed, at kalkens høje pH-værdi aktiverer enzymer i huden og lader bakterier vokse. Det får hudens naturlige barriere til at blive utæt, så huden går populært sagt i stykker, og på den måde er der grundlag for, at eksem opstår, lyder teorien.

Læs mere på Videnskab.dk: Hunde i hjemmet forebygger børneeksem

Børneeksem kan være varsel om høfeber
Jacob Pontoppidan Thyssen fortæller, at børneeksem kan klø så slemt, at børnene ikke kan sove om natten og får ødelagt koncentrationen i skolen. Men det kan også være et forstadie til andre generende sygdomme.

Læs mere på Videnskab.dk: Astma kommer ind gennem huden

- Man er begyndt at få en stigende forståelse af, at mange får deres allergier via huden. Hvis du som barn får birkepollen på huden, når den er i stykker, kan det være, det udløser symptomer, når du indånder pollen senere. Derfor kan børneeksem være starten på 'den atopiske march', hvor man senere i livet udvikler fødevareallergi, høfeber eller astma, siger Jacob Pontoppidan Thyssen til Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Stort studie bekræfter: Jetlag er værst, når du rejser mod øst

Er det traumatisk at blive født?

Kærlighed får din mor til at kalde dig ved dine søskendes navne

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere