Er du elendig til at lave mad? Så prøv spejl-tricket

Det lyder mærkeligt, men bare det at sætte sig foran et spejl, når man spiser alene, får faktisk maden til at smage bedre, siger japanske forskere.

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox

Hvis Gordon Ramsay for længst havde givet dig forbud mod at nærme dig et køkken, så har du nu fået et nyt trick til at overbevise dig selv om, at det nok ikke er så slemt endda.

Hvis du vil have det fulde udbytte ud af maden, når du spiser alene, skal du nemlig sætte dig foran et spejl, når du spiser. Det konkluderer japanske forskere fra Nagoya University

Omvendt kommer maden faktisk til at virke ringere i både smag og kvalitet, hvis du tager tallerkenen ind foran fjernsynet, fortæller forskerne til The Telegraph ifølge Videnskab.dk:

Spejlet skal snyde hjernen

Årsagen skal sandsynligvis findes i fænomenet ’social facilitering’.

Social facillitering dækker over, at mennesker spiser mere og har en bedre madoplevelse, når de spiser sammen med andre.

Læs mere på Videnskab.dk: Mytedræber: Små tallerkner får os ikke til at spise mindre – tværtimod

Spejlet skal i den sammenhæng bruges til at snyde din hjernen til at tro, at der også er andre til stede under måltidet.

- Vi ville finde minimumskravet for den sociale facilitering under måltider. Behøver en anden person rent faktisk at være fysisk til stede, eller er det nok med et signal om tilstedeværelse?-  siger postdoc Ryuzaburo Nakata til The Telegraph ifølge Videnskab.dk.

Kan måske hjælpe ensomme ældre

I det nye studie medvirkede 16 deltagere i alderen 65-74 år. Deltageren skulle spise popcorn, der enten var saltede eller havde karamelsmag, i 90 sekunder ad gangen.

Imens skulle de enten sidde foran et spejl eller foran en skærm, der viste dem en optagelse af dem selv, der spiste.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor spiser og drikker du for meget

 

Resultatet var, at maden ifølge forsøgsdeltageren selv smagte bedre, når de sad foran et spejl, og deltagerne spiste mere, end når de sad foran skærmen. Forsøgspersonerne oplevede, at:

• Maden smagte 25 procent sødere

• Maden smagte 21 procent bedre

• Og kvaliteten af maden virkede 12 procent højere

I et andet forsøg blev spejlet skiftet ud med billeder af de spisende deltagere, og forskerne konkluderede, at billederne også havde en positiv effekt på oplevelsen af måltidet.

Forskerne håber, at resultatet kan bruges til at forbedre ældres oplevelse med mad og spisning, da tidligere studier har vist, at ældre mennesker, der er alene, har en lavere livskvalitet, mindre appetit og flere depressive symptomer som resultat af, at de hyppigt er alene om måltiderne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Kan man dø af at spise slangegift?

 

Hvorfor er Portugal så gode til fodbold?

 

Einstein sagde, at det var umuligt. Nu har astronomer gjort det alligevel

 

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere