'Exceptionelt': Ulveunge fra istiden er næsten perfekt bevaret

En ulveunge, der har ligget begravet i 50.000 år, ser ud som om, den døde for nylig

Ulveungen har både hoved og hale, og pels og hud er helt intakt. Foto: Yukons regering
Ulveungen har både hoved og hale, og pels og hud er helt intakt. Foto: Yukons regering

For to år tilbage stod et hold minearbejdere i Yukon-territoriet i det nordvestlige Canada pludselig ansigt til ansigt med et par dyreunger fra istiden:

En kalv af de nordamerikanske Caribou-rensdyr, og en ulveunge.

Nu er de livagtige dyrefossiler blevet undersøgt nærmere, og onsdag så de offentlighedens lys ved en præsentation i byen Dawson, Yukon. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se et foto af rensdyrkalven.

Dyrene er ifølge forskernes kulstof-14-analyse 50.000 år gamle, men har - til trods for de mange års i permafrost - stadig både pels, hud og muskelvæv.

Læs mere på Videnskab.dk: Mystiske eventyrcirkler’ forundrer forskere

Tilstedeværelsen af pels, hud og muskler er meget usædvanligt for fossile dyrefund, fortæller forskerne.

- Disse fossiler får virkelig følelserne op i os, fordi de nærmest gør det muligt for os at få en ansigt til ansigt-forbindelse med dyr, der er titusinder af år gamle, men som alligevel ser meget yngre ud, siger Thomas Higham, der er professor ved University of Of Oxford til The Guardian, skriver Videnskab.dk.

Han har ikke været med til at analysere det nye fund, men bekræfter forskerne bag fundet i, at det er unikt.

Læs mere på Videnskab.dk: Isbjerg har vendt bunden i vejret: Se de fantastiske billeder af ’krystal-paladset’

En anden udenforstående forsker er lige så bjergtaget:
- Ulveknogler fra istiden er relativt almindelige i Yukon-territoriet, men at et dyr er bevaret med hud og pels er helt exceptionelt - du har bare lyst til at række ud og klappe den. Det er et følelsesladet glimt ind i istidens verden, siger Elsa Panciroli, som er ph.d. ved University of Edinburgh, Skotland, til The Guardian, skriver Videnskab.dk.

Forskerne vil nu arbejde videre med at DNA-teste de to dyr for at kunne bestemme, hvilke andre dyr de kan være i familie med.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fascinerende naturbilleder: Slange bliver væk i sandet, og abe undrer sig

Sære væsner i Stillehavet fanget på kamera

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen