Fætteren til T. rex var en mini-dræber på 40 kg

Ikke alle i T. rex-familien fik jorden til at ryste, når de gik rundt

Suskityrannus hazelae har været mellem 2,7 til 3,6 meter lang fra hale til hoved. (Tegning: Virginia Tech, Andrey Atuchin)
Suskityrannus hazelae har været mellem 2,7 til 3,6 meter lang fra hale til hoved. (Tegning: Virginia Tech, Andrey Atuchin)

Palæontologer har fundet en hidtil ukendt slægtning til T. rex, der kan kaste lys over den berygtede dræber-dinos evolution.

Det nyeste skud på T. rex' stamtræ hedder Suskityrannus hazelae, skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se flere billeder fra opdagelsen.

S. hazelae har været mellem 2,7 til 3,6 meter lang fra hale til hoved. Den har stået knap en meter over jorden ved hoften og formentlig gået rundt foroverbøjet. Og så har den ikke vejet mere end 40 kg.

Dermed har hele S. hazelae kun lige været på størrelse med en fuldvoksen T. rex’s kranie.

Læs mere på Videnskab.dk: Rumsonde finder ’magisk ø’ på Saturns måne

S. hazelae levede for 92 millioner år siden, hvilket var lige omkring skillelinjen fra tidlig- til sen kridttid og 27 millioner år før den T. rex, vi kender.

- Suskityrannus hjælper os med at indskrænke perioden, hvor tyrannosauroidea-dinosauerne (den underart, som T. rex tilhører, red.) voksede sig store og blev de største kødædere for deres tid - hvilket må være sket på et tidspunkt for omkring 92 millioner år siden, siger ph.d. Sterling Nesbitt til Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Han er forsker ved Virginia Tech og er en af forskerne bag den nye opdagelse.

Sterling Nesbitt fortæller, at den nyopdagede dinosaur fylder et vigtigt evolutionært mellemrum hos tyrannosauroidea-dinosaurerne, hvorfra man kun kender meget få arter i perioden mellem tidlig- og sen kridttid.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Opdagelsen bygger på to skeletter, der blev fundet 50 meter fra hinanden i Zuni-reservatet i New Mexico. Skeletterne blev allerede fundet i 1997 og 1998, men forskerne har tidligere haft svært ved at kategorisere dem.

De to skeletter har været i forholdsvis god stand, men dele af kraniet, hænderne og fødderne har manglet.

Derfor kan forskerne heller ikke slå fast, hvorvidt S. hazelae har haft små arme som T. rex, og om den havde to eller tre fingre.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Dinosaurerne var allerede ved at uddø, da meteoren ramte

Penisstørrelse: Er stor virkelig bedst?

2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

 

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere