Ferie gør dig fed - men sund

Ny forskning viser, at selv korte ferier får os til at tage på. Men bare rolig. Ferie gør også meget godt

Måske har du brugt den sidste uges tid på et par brædder i Alperne. Måske har du slænget dig i en solstol i Thailand. Eller måske har du bare spyttet ned i den samme gamle kaffekop på kontoret, mens dine kolleger har været på vinterferie.

Hører du til sidstnævnte kategori, kan du trøste dig med, at du formentlig ikke som feriefolket har risikeret at slæbe lidt ekstra vægt med hjem i kufferten, skriver Videnskab.dk.

- Et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Physiology and Behavior, viser nemlig, at selv korte ferier får os til at tage på i vægt. Det er særligt problematisk, fordi det i sidste ende kan bidrage til, at flere bliver overvægtige, siger studiets forfatter.

- En af udfordringerne er, at hvis man ikke er meget omhyggelig med at veje sig før og efter en ferie, vil man som regel ikke opdage en vægtøgning på et pund (knap 450 gram, red.) Folk opdager ikke, at det sker, og det er derfor, de ikke taber sig igen efter ferien, siger studiets hovedforfatter og lektor i mad og ernæring ved University of Georgia Jamie A. Cooper ifølge Videnskab.dk i en pressemeddelelse.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er mindst usundt: nutella, honning eller marmelade?

Hvis du er en af dem, som muligvis har lagt dig lidt ud efter for mange pommes fritter i ferien, behøver du dog ikke at gå i panik endnu. En dansk forsker er nemlig positiv over for studiets resultater. Det vender vi tilbage til.

Forskerne indsamlede data fra 122 amerikanske mænd og kvinder i alderen 18 til 65 med en gennemsnitsalder på 32 år. Kravene til forsøgsdeltagerne var blandt andet, at de skulle holde ferie i en til tre uger væk fra deres hjem, og at de ikke måtte have haft et vægttab eller en vægtøgning på mere end fem procent af deres kropsvægt de seneste fem måneder.

Læs mere på Videnskab.dk: Er dette en ufo?

Deltagerne fik målt deres vægt, blodtryk og selvvurderede stress- og aktivitetsniveau en uge før ferien, en uge efter ferien og seks uger efter ferien. Forskerne kunne konstatere, at selvom deltagernes aktivitetsniveau steg efter ferien, fulgte vægten med samme vej.

Deltagerne havde i gennemsnit oplevet en vægtøgning på 320 gram efter ferien, som forskerne forklarer med et øget kalorieindtag, fordi deltagerne drak mere alkohol i løbet af ferien.

Læs mere på Videnskab.dk: Kaffepausen forlænger livet

Men selvom forskerne selv pointerer, at feriefedmen på længere sigt kan forårsage, at flere bliver overvægtige, når folk langsomt tager på uden at tabe sig igen, er postdoc Mads Rosenkilde Larsen dog mere rolig. Faktisk er der langt mere at være positiv over, når man læser studiet, fortæller Mads Rosenkilde Larsen. For selvom forsøgsdeltagernes vægt ganske rigtigt var steget efter ferien, var deltagernes blodtryk faldet. Og det er faktisk mere vigtigt, fortæller han:

- Selvom forsøgspersonerne har et normalt blodtryk, er det faktisk faldet med tre mm kviksølv. Og det nærmer sig noget, vi vil kalde klinisk relevant. Vi ved, at forhøjet blodtryk over en lang periode er en af de store dræbere. Det har en dårlig effekt på vores hjerte-kar-system, og det øger risikoen for både blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. Så det at blodtrykket falder er helt sikkert positivt, siger Mads Rosenkilde Larsen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan flirter du med stemmen

Nobelpristager: Vi finder liv i rummet i min livstid

Hvordan kan denne mystiske tomat holde sig frisk i halvandet år?

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere