Firmaer vil lave kunstige stjerneskud og reklamer på himlen

En russisk startup-virksomhed vil bruge satellitter til at lave reklamesøjler i kredsløb om Jorden

Hvis du synes, der i forvejen er reklamer alle vegne, så er det her nok ikke dagens bedste nyhed:

En russisk startup-virksomhed, StartRocket, vil lave en form for reklametavle på himlen, der skal køre på sollys, og som kan programmeres til at vise reklamer. Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en video af reklamen i aktion.

Samtidig beretter BBC, at den japanske virksomhed Astro Live Experiences (ALE), er kommet et godt stykke længere i fremstillingen af kunstige stjerneskud.

Fremtidens himmel kan derfor gå hen og blive en del mere livlig, og det er der flere, der ikke er særligt begejstrede for.

Ikke mindst fordi den ekstra aktivitet på himlen kan resultere i endnu mere lysforurening, der gør det sværere for både professionelle og amatører at observere himlen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske

Metoden går ud på at sende satelliter i kredsløb om Jorden, der, når de får signal fra ALE, kan frigøre små stykker metal.

Når metalstumperne falder gennem atmosfæren og brænder op, skabes det lys, vi kender fra ægte stjerneskud.

Hver satellit bliver ladet med 400 stykker metal, der frigøres i små hold med sekunders mellemrum. Et ’fuldt show’ kan vare flere minutter.

Den største udfordring for holdet bag har været at lave en teknologi, der kan skyde de små kugler af sted i høj nok hastighed til, at de falder gennem Jordens atmosfære.

Læs mere på Videnskab.dk: Porno slukker en del af kvinders hjerne

Dertil har de skabt et tryksystem, der ved hjælp af gas kan skyde kuglerne ud med en hastighed på 8 kilometer i sekundet.

Hugh Lewis ved University of Southampton forsker i såkaldt rumskrald. Det er der i forvejen meget af fra afsluttede rummissioner, gamle satellitter og lignende.

Rumskrald er bestemt ikke uskadeligt, da det kan støde sammen med satellitter og i værste fald Den Internationale Rumstation.

- Ud fra det faktum, at vi tilskynder til god adfærd i forhold til rummiljøet, så virker det problematisk at smide ting ’derop’, bare fordi det ser smukt ud, siger han til BBC ifølge Videnskab.dk.

Han påpeger dog, at ALE’s kunstige meteorsværme næppe bliver et problem for satellitter og ISS, primært fordi de vil blive udløst i en højde, der stadig ikke er så anvendt af andre rumaktører.

Andre artikler på Videnskab.dk

Jordens anden ’måne’ kan afsløre solsystemets mysterier

Barbarisk fund: Vores forfædre bar ligrester på kæppe

Se, hvor meget regnskoven lider

 

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere