Fisk forlænger dit liv

Hvis du spiser fisk som en japaner, lever du længere. Sådan lyder budskabet i nyt japansk studie

Foto: Carsten Ingemann/Polfoto
Foto: Carsten Ingemann/Polfoto

Hvis du stadig er i gang med planlægning af påskefrokosten, er her et godt råd: Fyld den med fisk. I hvert fald hvis du ønsker, dine gæster skal leve længe.

Et nyt studie fra National Center for Global Health and Medicine i Tokyo viser, at en traditionel japansk diæt med rigeligt fisk fører til et længere liv, skriver Videnskab.dk.

Ifølge forskerne bag studiet havde voksne japanere, som følger landets retningslinjer for en sund kost, 15 procents lavere risiko for at dø over en 15-årig periode.

Det særlige ved japanernes madvaner er, at de generelt spiser meget fisk, produkter med sojabønner og indtager meget lidt fedt. Og det spiller ifølge forskerne en central rolle for japanernes levetid.

Læs mere på Videnskab.dk: Døde orm i din sushi kan give allergi

- Vores resultater sammen med tidligere studier viser, at en diæt med et højt indtag af frugt og grønt og tilstrækkeligt indtag af fisk og kød kan nedsætte risikoen for at dø af kardiovaskulære sygdomme i østasiatiske befolkninger, skriver forskerne.

Studiet beror på data fra mere end 36.000 mænd og 42.000 kvinder fra hele Japan.

Læs mere på Videnskab.dk: Blodet afslører: Kaffe og fed fisk gør kroppen yngre

Alle havde ifølge forskerne udfyldt spørgeskemaer om deres sundhed sammen med informationer om deres madindtag i begyndelsen af studiet og igen efter fem og 10 år.

Ud fra disse spørgeskemaer kunne forskerne regne sig frem til, at dem, der fulgte retningslinjerne havde en lavere risiko for at dø modsat dem, der ikke fulgte retningslinjerne lige så nøje.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Jomfrufødsel: Truet fisk formerer sig uden sex

Seks af de særeste sexvaner hos dyr

For flere spændende artikler tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her.

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere