Flagermus og firben fundet i salater

En ny opgørelse fra amerikanske forskere viser, at amerikanerne flere gange er blevet mødt af et klamt syn, når de har åbnet deres salat

Et nyt studie viser, at amerikanere har fundet dyr som tudser og flagermus i deres måltidssalater. Foto: Colourbox
Et nyt studie viser, at amerikanere har fundet dyr som tudser og flagermus i deres måltidssalater. Foto: Colourbox

Du har købt en måltidssalat. Du er sulten, så du har glædet dig. Men da du åbner den, bliver du mødt af et klamt syn: En hel frø. 

Det scenarie er sket adskillige gange for amerikanere siden 2003. Det viser den opgørelse, som en gruppe amerikanske forskere har lavet, skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.

Og frøen er bare et af de dyr, man har fundet - for både tudser, firben og sågar en flagermus er også dukket op mellem grønkål og rucola.

Studiet er en opgørelse over sager i medierne, hvor der er fundet dyr i salater - det er altså ikke forskerne selv, der har fundet dem. 

I alt fandt forskerne eksempler på 40 salater, som var blevet købt i 20 forskellige stater, der indeholdt uvelkomne dyrefund - og 38 af salaterne blev købt inden for de sidste 10 år. 

Forskerne noterede både dato og placering for fundet, typen af produkt, om produktet var i pose eller æske og arten af dyr. Herudover noterede de, om dyret var dødt eller levende ved fundet. 

I 10 af tilfældene levede dyrene stadig, da salaterne blev åbnet. Var dyret dødt, noterede man, om det var 'helt' eller 'i flere stykker'. 

Læs mere på Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Over halvdelen - 53 procent - var frøer og tudser. Omkring 23 procent var andre krybdyr, næsten 18 procent var pattedyr og resten var fugle.

Af pattedyr var de fleste rotter, men der var et enkelt eksempel på en flagermus i en salat, der blev fundet i Florida i 2017. 

Der var desuden ifølge forskerne tre gange så stor sandsynlighed for at se et dyr i sin salat, hvis man valgte en konventionel frem for en økologisk.

Undersøgelsen kiggede kun på dyr med rygrad, men forskerne nævner, at der også var "adskillige tilfælde" af fund af hvirvelløse dyr.

Undersøgelsen er den første, der kigger på tilbagevendende forekomster af dyr med rygrad i salater, og det er ifølge forskerne "stadig uklart, om disse fund indikerer en fødevaresikkerhedskrise."

For at finde ud af, hvornår og hvordan dyrene finder vej ind i salaterne, vil det være nødvendigt med observationer af høst- og produktionsprocessen, lyder det fra forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Se 'verdens grimmeste insekter'

Hvad er berøring?

Hunden er hundens bedste ven

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere