Flere og flere mennesker fødes uden visdomstænder

Generelt udvikler vi mennesker os hurtigere i dag, end vi gjorde for 250 år siden. Forskerne kalder det en mikroevolution

Ifølge et nyt australsk studie får færre og færre nyfødte mennesker visdomstænder. Ifølge forskerne bag, er det et tegn på en 'mikro-evolution', der er taget til i hastighed de seneste 250 år. (Foto: Nizil Shah/CC BY-SA 4.0)
Ifølge et nyt australsk studie får færre og færre nyfødte mennesker visdomstænder. Ifølge forskerne bag, er det et tegn på en 'mikro-evolution', der er taget til i hastighed de seneste 250 år. (Foto: Nizil Shah/CC BY-SA 4.0)

Et nyligt australsk studie viste, at flere og flere mennesker fødes med en ekstra pulsåre i armen. Det skrev Videnskab.dk om i artiklen Evolution: Flere og flere mennesker udvikler en ekstra pulsåre i armene.

I samme studie skriver forskerne ved Flinders University i Adelaide, Australien, at vores ansigter samtidigt er ved at blive kortere. 

Generelt udvikler mennesket sig langt hurtigere i dag end for 250 år siden, skriver forskerne, der kalder udviklingen for 'mikro-evolution'.

Det skriver The Independent ifølge Videnskab.dk.

Menneskets diæt har ændret sig over tid, og vi får mindre og mindre kæber, hvilket medfører, at der er mindre brug for alle vores tænder. 

- Mennesket har igennem tiden lært at bruge ild til at lave mad, og vi indtager mad på en helt anden måde end tidligere. Derfor får flere og flere nyfødte ingen visdomstænder, siger Teghan Lucas, der er læge og forsker ved Flinders University, til The Independent ifølge Videnskab.dk. 

Ifølge Teghan Lucas viser studiet, at mennesker udvikler sig langt hurtigere nu, end man har gjort i de seneste 250 år. 

På Videnskab.dk kan du se en video, hvor Teghan Lucas forklarer begrebet 'mikro-evolution'.

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

Evolutionen fortæller os, at vi muligvis er eneste intelligente liv i universet

Mikroskopisk ring af carbon leverer svaret på 50 år gammelt mysterium

Er det farligt ikke at få sex?


 

130 kommentarer
Vis kommentarer