Første gang nogensinde: Astronomer knipser utroligt foto af planetfødsel

Astronomer er for første gang nogensinde lykkedes med at knipse et billede af en planetfødsel

Den nyfødte planet er den klare, lysende plet til højre i det mørke, centrale område. Den helt sorte cirkel i midten er et filter, der dækker for stjernens lys, så skiven af gas og støv omkring stjernen træder frem - sammen med den nyfødte planet. Foto: ESO
Den nyfødte planet er den klare, lysende plet til højre i det mørke, centrale område. Den helt sorte cirkel i midten er et filter, der dækker for stjernens lys, så skiven af gas og støv omkring stjernen træder frem - sammen med den nyfødte planet. Foto: ESO

Du kender nok næppe den unge dværgstjerne PDS 70, der befinder sig 370 lysår fra Jorden.

Men vi kan hilse og sige, at den lille stjerne er i lykkelige omstændigheder. En familieforøgelse har nemlig fundet sted, og en ny planet er blevet født i en skive af gas og støv omkring stjernen.

PDS 70b hedder babyen, skriver European Southern Observatory, der står bag opdagelsen, i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

Astronomer har taget et foto af fødslen, og det er første gang, at det med sikkerhed er lykkedes at knipse et billede af en planetfødsel.

- Disse skiver omkring unge stjerner er fødestederne for planeter, men indtil videre har blot en håndfuld observationer opfanget antydninger af babyplaneter i dem, siger Miriam Keppler fra det tyske Max Planck Institute of Astronomy i pressemeddelelsen.

- Problemet har indtil nu været, at de fleste af disse mulige planeter bare kunne have været elementer af skiven, siger Miriam Keppler, der har ført an i forskningen, som er beskrevet i to forskellige videnskabelige artikler i tidsskriftet Astronomy and Astrophysics.

Læs også på Videnskab.dk: Kan jeg påvirke, om jeg får en dreng eller en pige?

Men ved at bruge instrumentet SPHERE på det såkaldte Very Large Telescope i Chile lykkedes det Miriam Keppler og hendes kolleger at tage billedet og samtidig måle styrken af det lys, planeten reflekterer, hvilket gjorde det muligt at afsløre detaljer om planetens atmosfære.

Analyserne viser, at man ikke rigtig kan kalde babyplaneten for en 'lille' ny, skriver Videnskab.dk.

PDS 70b er ifølge astronomerne en gigantisk gasplanet med en masse, der er tre gange større end Jupiters, og så har den en overfladetemperatur på omkring 1.000 grader celcius.

Se mere om, hvordan astronomerne tog billedet af den nyfødte planet, i en video på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

Forskere: Her er det dummeste sted, du kan blive tatoveret

62 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere