Folk kan ikke lokalisere deres tænder i bizart studie

Personer snydes til at tro, at deres mund befinder sig et andet sted, end den gør, under britisk studie

Din mund er måske ikke, hvor du tror den er. Eller du kan i hvert fald snydes til at tro, at den befinder sig et helt andet sted. 

Det lyder mærkeligt, men det er ikke desto mindre, hvad et britisk forskerhold har påvist i et nyt studie, skriver Videnskab.dk.

Du kender måske den kendte ‘rubber hand illusion’: 

En forsøgsperson sidder med sin venstre hånd på et bord, og den højre under bordet. I stedet er der placeret en gummihånd, der hvor den højre hånd ville ligge. 

Gummihånden kildes med en fjer, og det får forsøgspersonerne til at mærke en fantomkilden i deres højre hånd, der ligger under bordet. 

Hjernen havde snydt forsøgspersonerne til at tro, at det var deres hånd, der blev kildet.

Nu har britiske forskere lavet en pendant til det kendte psykologiske eksperiment, hvor de har snydt otte personers hjerner til at tro, at deres mund var placeret et helt andet sted ifølge IFL science.

Forsøget er ifølge forskerne en undersøgelse af, hvorvidt vores opfattelse af vores munds position er et naturligt instinkt, eller noget, vi tillærer os. 

Forskerne har givet forsøgets deltagere bind for øjnene og placeret deres hager på en flade, så de kunne hvile hovedet. 

Læs mere på Videnskab.dk: Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis

Otte centimeter under deltagernes tænder havde forskerne placeret et eksemplar af falske tænder.  Hver deltager fik at vide, at en af forskerne ville tage forsøgspersonernes højre hånd og føre den op mod deres tænder. Men i virkeligheden førte forskeren forsøgspersonernes hånd hen til de falske tænder, mens forskeren selv rørte ved forsøgspersonernes tænder.

Mens det mærkelige tand-kæleri stod på blev deltagerne bedt om at pege på deres egne tænder med deres venstre hånd. 

Her viste det sig, at deltagerne gennemgående pegede forkert. De pegede således på et punkt lige omkring 1,5 centimeter under deres egne tænder i gennemsnit.

Derudover havde de følelsen af, at de rørte deres egne tænder - mens de altså i virkeligheden rørte de falske. 

For at undersøge det yderligere, gennemførte forskerne en række lignende, men lettere modificerede eksperimenter.

Her viste det sig, at det samme skete, selvom deltagerne rørte ved falske tænder, der var iført velcro, så deres overflade slet ikke mindede om ægte tænder.

Det skete også, da forskeren bevægede sin finger i den modsatte retning af den retning, som forsøgspersonerne gjorde, når de rørte ved de falske tænder.

I et tredje forsøg havde forskerne gjort, så de falske tænder manglede et par tænder. Her pegede deltagerne ikke forkert, men de havde stadig følelsen af, at de rørte deres egne tænder.

Udover at forsøget er rimelig bizart i sig selv, så peger det altså på, at opfattelsen af, hvor vores mund befinder sig, er lært gennem erfaringer og oplevelser og ikke er medfødt. 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Neuroscience.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Se naturens makabre skønhed

Kæmpelyn 'fanget' af astronauter

Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
 

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere