Forsker afliver tre søvnmyter

Forsker afliver tre myter om søvn. Kan man eksempelvis udskyde søvn, opveje med en 'powernap', og er afbrudt søvn lig med dårlig søvn?

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Du har nok hørt udtrykket: ’Man kan sove, når man bliver gammel’.

Et udtryk, der antyder, at søvn er noget, man bare kan udskyde.

Men det kunne ikke være mere forkert. Det skriver Birtgitte Rahbek Kornum i en artikel bragt i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Hun er lektor ved Neuronal Signalling, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

Den første myte er, om man virkelig kan sove, når man blive gammel? Her er svaret et klart nej ifølge forskeren. Søvn kan nemlig ikke udskydes uden konsekvenser, og bare én nat kan forringe hjernens funktion.

Birtgitte Rahbek Kornum, der ligeledes har udgivet bogen ’Forstå din søvn – Hvad videnskaben siger om god søvn, og hvordan du opnår det!’, skriver i artiklen, at det er direkte målbart, at din hjerne fungerer dårligere dagen efter, hvis du ikke får en god nats søvn.

Læs mere på Videnskab.dk: 10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner

Myte 2: Men er en powernap så ikke bedre end nattesøvn?
En powernap er ikke nødvendigvis en dårlig ting ifølge Birtgitte Rahbek Kornum, men det er altså en myte, at det skulle være bedre end normal søvntid.

'Der findes ingen steder, hvor gærdet er lavere, når det kommer til søvn. Derfor er den anden myte, vi skal sende hjem og vugge, at powernaps skulle være bedre end normal søvntid,' skriver forskeren på Forskerzonen.

Og forskellen på en powernap og en middagslur er kun, at den ene er kortere end den anden.

Myte 3: God søvn er uafbrudt søvn?
Ikke helt. Ifølge forskeren er det ret sjældent, at voksne slet ikke vågner i løbet af natten. Det er bare ikke altid, man man kan huske, at man har været vågen.

'Det er med andre ord helt almindeligt at vågne et par gange i løbet af natten. Faktisk mener man, at det kan have været en evolutionær fordel med disse opvågninger,' skriver Birtgitte Rahbek Kornum.

Det vigtigste ifølge forskeren er altså, at man får 7-9 timers søvn, men hvordan du fordeler har derimod ikke den største betydning.

Andre artikler på Videnskab.dk.
Hvad sker der med hjernen, når nybagte forældre sover mindre?

Kaffe ødelagde ikke søvnen i nyt stort studie - kan du så drikke løs før sengetid?

Sådan bliver du god til at huske

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere