Forsker: Danske kongelige ramt af dødelig sygdom

Op mod 14 danske konger kan være døde af en arvelig hjertesygdom, som opstod hos Danmarks helt store vikingekonge Svend Tveskæg. Sådan lyder teorien fra en dansk retsmediciner, som har gennemgået historiske dokumenter.

Her fra en genopførelse af et slag ved Trelleborg, der skulle illustrere en kamp mellem Harald Blåtand og hans søn Svend Tveskæg - nu har en dansk retsmedicner en teori om, at Tveskæg døde af en arvelig hjertesygdom. (Foto: Kim Agersten/Polfoto)
Her fra en genopførelse af et slag ved Trelleborg, der skulle illustrere en kamp mellem Harald Blåtand og hans søn Svend Tveskæg - nu har en dansk retsmedicner en teori om, at Tveskæg døde af en arvelig hjertesygdom. (Foto: Kim Agersten/Polfoto)

Døden skal have en årsag. Det var kimen til en undren, som hagede sig fast i Jørgen Lange Thomsen, da han faldt over et spøjst mønster i den danske kongerække:

Harald den Anden døde, 29 år gammel, pludseligt og uventet. Det samme gælder Knud den Store, 39 år. Pludseligt, ingen forudgående sygdomssymptomer. Hardeknud, 24 år. Svend Estridsen, 54 år. Oluf Hunger, 43. Harald Hen, 40. Listen fortsætter. Det blev hurtigt klart for retsmedicineren, at fællesnævneren var Svend Tveskæg.

- Jeg tror, at Svend Tveskæg har haft Brugadas syndrom, som er en arvelig kanalsygdom i hjertet. Den eneste anden reelle forklaring, jeg kan finde, er, hvis de alle er blevet forgiftede, men de dør ofte i vidners påsyn, så det virker ikke plausibelt, siger Jørgen Lange Thomsen.

Se en grafik over de konger, som Svend Tveskægs sygdom kan have kostet livet, hos Videnskab.dk:

Brugadas syndrom er en sygdom i hjertet, som ofte viser sig temmelig pludseligt, og som i mange tilfælde har døden som første – og dermed af gode grunde eneste – symptom.

Hvis Jørgen Lange Thomsens teori holder stik, kan genmutationen for Brugadas syndrom antages at være opstået hos Svend Tveskæg, der døde i år 1014 i en alder af 54 år, og være givet videre til begge hans sønner – Harald den Anden og Knud den Store – som også begge døde relativt unge, som 29- og 39-årige. Vi kender ikke dødsårsagen for nogle af de to unge konger.

Læs også hos Videnskab.dk: Se grafik over vikingernes rejser

- Det har altid været en gåde, hvorfor Knud den Store døde. Han er den første i rækken, der dør pludseligt, og derfor starter jeg her – eller rettere ved hans far, siger Jørgen Lange Thomsen.

Brugada er en sygdom, som ofte koster sine ofre livet, når hjertet belastes, for eksempel ved fysisk anstrengelse som samleje, rigelig alkoholindtagelse eller anden ophidselse.

- Hjertet slår hurtigere, og der skal mere blod rundt i kroppen, når man udfører en fysisk anstrengende handling. Derfor skal hjertet slå hurtigere, og der stilles større krav til systemet. Når det går galt for en Brugada-patient, er det, fordi de elektriske impulser går i kuk, fortæller retsmedicineren.

Læs også hos Videnskab.dk: Retsmediciner afslører: Så dramatisk var Richard III’s død

Historiebøgerne kan for eksempel fortælle os, at Knud den Stores søn, Hardeknud (konge af Danmark 1035-1042), døde med vinbægeret i hånden til et bryllup.

Jørgen Lange Thomsen mistænker Svend Tveskæg og hans slægt for at have båret på genmutationen, blandt andet fordi mange af kongernes død optræder relativt sent i livet – men alligevel mistænkeligt tidligt, hvis der ’blot’ skulle være tale om sygdom som dødsårsag.

- Det er svært at forestille sig en gift, som på den tid skulle forårsage pludselig død uden forudgående symptomer. I vor tids retsmedicin kommer jeg ikke i tanke om mange andre giftstoffer end blåsyre (cyanid), der har denne virkning, og dette stof eksisterede ikke som tilgængeligt giftstof i vikingetiden.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Kæmpestudie afliver sejlivet vikingemyte

Vilde 3D-print: Kropsdele, kampfly og Kong Richard 3.

Hvilke vikinger var mest barske: danske eller norske?

30 kommentarer
Vis kommentarer