Forskere ændrer fotosyntesen: Planter vokser 40 procent mere

En genetisk ændring i planternes fotosyntese kan blive svaret på fremtidens fødevarebehov, mener forskere

Planter bruger fotosyntese til at omdanne solens lys til energi, men på grund af en naturlig 'fejl' i planterne er processen ikke helt så effektiv, som den kunne være.

Men det har forskere nu lavet om på, skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Det, der helt præcist er blevet pillet ved, er fotorespiration, som er en del af fotosyntesen, der anvender iltmolekyler i stedet for kuldioxid.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?

Det er skyld i, at planterne bruger en hel del unødvendig energi, de ellers kunne have brugt på at vokse hurtigere og mere, hvilket igen kunne brødføde flere mennesker.

Helt op til 200 millioner flere mennesker årligt, hvis alle planter fik optimeret processen, ifølge ScienceAlert. 

Ved hjælp af computersimulationer designede forskerne nye processer, som arbejder udenom den energispildende proces. Dernæst splejsede de ny DNA ind i tobaksplanter, der efterfølgende voksede 40 procent mere. 

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor udfører mennesker ikke fotosyntese?

Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, før det kan implementeres i andre planter og på almindelige gårde, men allerede nu er fremskridtene imponerende. 

Maureen Hanson, der er professor på afdelingen for molekylærbiologi og genetik ved Cornell University i New York og ikke en del af studiet, fortalte Gizmodo, at både den store vækst og det, at forsøgene er lavet på en mark og ikke i et drivhus, er gode tegn. 

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Dykkere gør deres livs fund i undersøisk hule

Hvad er den bedste måde at føde på?

Ti myter om alkohol og tømmermænd

 

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere