Forskere: Alle mennesker i verden stammer fra dette land

Menneskets vugge stod på saltsletterne lidt syd for Zambezifloden i Botswana og ikke i Østafrika, konkluderer forskere

Går du langt nok tilbage i tiden, vil du finde, at dine forfædre boede i et vådområde, der dækkede det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana.

Vi stammer nemlig alle sammen derfra ifølge ny genetisk forskning. Det skriver Videnskab.dk.

Fra for 200.000 år siden indtil for 130.000 år siden tog menneskeheden udelukkende sine første skridt i dette område i det sydlige Afrika, og først derefter begyndte vi at migrere mod nordøst og mod sydvest, viser studiet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad troede danskerne på, før den nordiske mytologi?

I studiet har forskerne undersøgt databaser med tusindvis af analyser af ’mitokondrielt’ DNA fra hele Afrika.

Mitokondrierne er små energifabrikker inde i cellerne, og de bliver nedarvet fra mor til barn hele vejen op gennem menneskets historie.

Ved at studere DNA’et i mitokondrierne og se på forskelle i DNA’et fra folkeslag til folkeslag kan forskere stykke et genetisk stamtræ sammen.

I det nye studie fortsatte forskerne denne øvelse, indtil de kunne sætte en knappenål i kortet oven i Makgadikgadi-saltsletterne, hvor en del af Khoesan-folket bor i dag.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologerne ikke kan forklare

Det er dog utænkeligt, at menneskeheden skulle have opstået og overlevet i det ekstreme miljø, som Botswanas saltsletter udgør i dag.

Derfor allierede forskerne sig med palæoklimatologer, der er eksperter i at lave modeller over fortidens klima.

Disse klimamodeller, der integrerer en masse geografiske og geologiske data, viste, at for 200.000 år siden var Makgadikgadi-saltsletterne en del af et gigantisk vådområde, som blev efterladt, da en sø, som strakte sig hele vejen fra Namibia til Zimbabwe, begyndte at udtørre.  

Læs mere på Videnskab.dk: Gigantisk Maya-civilisation afdækket i Guatemalas jungle

Det nye studie fascinerer den danske professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

Han har ikke deltaget i studiet, men han mener, at det slet ikke er usandsynligt, at forskerne har ret i deres beregninger, og at menneskehedens vugge stod i det nordøstlige Botswana.

Dog maner han til forsigtighed i forhold til at drage for firkantede konklusioner.

Det er nemlig sådan, at mitokondrierne kun nedarves fra mor til barn, og derfor kan der i princippet godt have været indflydelse fra en far fra andre steder i Afrika, uden at det kan ses i mitokondrie-DNA’et.

'Mitokondrie-DNA’et kan i princippet kun fortælle, at der i alle vores stamtræer optræder en moder i Botswana for 200.000 år siden, men vi kan godt have haft en far fra et andet sted. Det vil undersøgelser af kerne-DNA kunne vise,' siger Mikkel Heide Schierup.

Andre artikler på Videnskab.dk

Store opdagelser: Darwin og evolutionslæren

Hvorfor må man ikke sige neger?

380 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere