Forskere: Derfor er kvinder mere bange for smerter

Kvinder tænker mere over, hvilke konsekvenser en skade kan få, viser et norsk studie. Det kan måske forklare, hvorfor de i gennemsnit reagerer stærkere på smerter end mænd.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Hvad er mest skræmmende: Smerten ved at brække benet eller tanken om en lang sygemelding på krykker?

Ifølge et norsk studie tænker kvinder mere på det sidste.

Dermed er det måske ikke smerten i sig selv, men snarere dens konsekvenser, der får kvinder til at reagere kraftigere, når det gør ondt, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-kvinder-mere-bange-for-smerte-end-maend

Det nye resultat indikerer endda, at man måske bør behandle smerter hos mænd og kvinder forskelligt, mener forskerne.

Kvinderne frygtede at blive lamme

De norske forskere gav spørgeskemaer til 185 testpersoner, der både skulle afsløre, hvor bekymrede testpersonerne var for smerte, men også for de konsekvenser skaden senere kunne få.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan afleder du hjernens opmærksomhed fra smerte

Når det handlede om at brække nakken, var mænd meget bange for smerten, mens kvinderne i højere grad frygtede at blive lamme, at få dårlig økonomi på grund af sygemelding fra job, eller ikke at kunne passe deres børn.

'Kvinder bekymrer sig måske ikke bare for det, der sker her og nu. De bekymrer sig muligvis også for de konsekvenser, det kan have. Måske er det, hvad der farver deres svar, når de skal angive, hvor meget de frygter smerte,' siger Sara Medtagelsen Vambheim, der er hovedforfatter på studiet og forsker ved Norges Arktiske Universitet, til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Føler kvinder mere ansvar forældreansvar?

Kvinder frygtede generelt stærke smerter i forbindelse med livstruende sygdom eller en brækket nakke i højere grad end mændene. Det kan måske hænge sammen med kvindernes ansvarsfølelse, mener forskerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Kæmpestudier: Fem kopper kaffe om dagen er sundt

Bekymringer for deres egen sundhed og forældreansvar er måske større hos kvinder, så det er muligt, at de tolker spørgsmålene på en anden måde end mænd,' siger Roald Øien, der er medforfatter og ph.d.-studerende på Norges Arktiske Universitet til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Ifølge forskerne peger resultatet på, at kvinder måske også bør få behandling for angst, når de bliver behandlede for smerter.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Helt bananas: Ny vitamin-banan kan redde hundredetusinde liv

Magiske svampe kan måske dæmpe depression

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen