Forskere: Dette trick gør dig lykkeligere

Vi bliver mere lykkelige af at tænke positivt på andres vegne, lyder det i et nyt studie

Shutterstock
Shutterstock

Vinteren har været lang og mørk. Måske er du én af dem, der har følt sig lidt vinterdeprimeret? 

Hvis du er, er der råd at hente, skriver Iowa State University i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Et nyt studie fra Iowa State University viser nemlig, at en daglig gåtur på 12 minutter, hvor du tænker positive tanker om andre, er en effektiv metode til selv at komme i bedre humør.

Læs mere på Videnskab.dk: Se den vilde natur fra sin smukkeste side

Helt konkret testede forskerne forskellige metoder for at undersøge, hvad der gør os glade. 

Deltagerne - studerende fra universitetet - blev inddelt i 4 grupper, som i 12 minutter skulle gå rundt på campus og kigge på mennesker, mens de fokuserede på fire forskellige ting.

  • En gruppe på 127 studerende skulle tænke: 'Jeg ønsker, at denne person er lykkelig,' om de mennesker, de gik forbi.
  • En anden gruppe på 125 studerende skulle tænke over, om de kunne have noget til fælles med dem, de så.
  • En tredje gruppe på 109 studerende skulle tænke over, hvordan de selv havde det bedre end dem, de så.

Den gruppe, der var gladest efterfølgende, var gruppen, der skulle tænke positive ting om andre mennesker. De kunne nemlig fortælle, at de efterfølgende havde mindre angst, følte større lykke og havde mere empati end deltagerne i de andre grupper.

Læs mere på Videnskab.dk: Penge gør os lykkelige

Forskerne opfordrer derfor til, at man hver dag går en tur, hvor man glæder sig på andres vegne:

- Når man går rundt og tænker positive tanker om andre, så reducerer man sig egen angst og øger sin egen lykke og følelse af socialt sammenhold. Det er en simpel strategi, der ikke tager meget tid, og som du kan indarbejde i dine daglige aktiviteter, siger professor i psykologi Douglas Gentile fra Iowa State University i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

En af grupperne skulle fokusere på, hvordan de selv havde det bedre end dem, de gik forbi - og den gruppe følte sig mindst lykkelig efterfølgende.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere barberer bizar penis

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt

Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag

 

38 kommentarer
Vis kommentarer