Forskere finder universets tidligste spor af ilt

Ilt gav allerede tidligt i universets historie et storslået lysshow

Foto: eso.org, NAOJ
Foto: eso.org, NAOJ

In a galaxy far, far away ...

… er fundet lysspor af ilt, som går længere tilbage, end astronomer hidtil har kunnet påvise.

I et nyt studie, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, har astronomer ved hjælp af antenneanlægget ALMA i Chile nemlig observeret, at der kun 700 millioner år efter universets tilblivelse var ilt omkring én af de ældste og fjerneste galakser, vi kender.

Det overrasker astronomerne bag studiet, skriver eso.org i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

- Det var ikke forventet, at der ville være så meget ilt, for universet var stadig ungt, siger hovedforfatter til studiet Akio Inoue fra Osaka Sangyo University i Japan til eso.org.

Læs mere på Videnskab.dk: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere

Kæmpestjerner skabte lys i mørket
Galaksen med navnet SXDF-NB1006-2 ligger 13.1 milliarder lysår borte fra Jorden.

Alligevel har astronomerne gennem et antenneanlæg kaldet ALMA kunnet observere den, som den så ud 700 millioner år efter Big Bang. Det er gennem disse observationer, at de nu har fundet de overraskende ilt-spor, som kan give ny, vigtig viden om universets stjerner.

- Det er afgørende vigtigt at lede efter de tunge grundstoffer i det tidlige univers, hvis man vil vide noget om stjernedannelsen i den periode, siger Akio Inoue til eso.org.

Læs mere på Videnskab.dk: Fjerne galakser afslører, hvornår den kosmiske tåge lettede

Opdagelsen viser, at galaksen har haft en stor samling af unge, meget klare kæmpestjerner, der gennem en massiv ultraviolet stråling har påvirket grundstofferne i den omgivende atmosfære kraftigt.

Det er stjernernes stråling, som har fået ilten til at lyse op i rummet.

Læs mere om kosmisk ionisering på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvad sker der, hvis Storbritannien melder sig ud af EU?

Forskere: Batman er den svageste superhelt

Hemmeligheder afsløret om afrikansk mumie

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere