Forskere gør ny opdagelse om Månens bagside

Måske har vi nu en god forklaring på, hvorfor de to sider af Månen ser så forskellige ud

Her ses thoriumkoncentrationer (et naturligt forekommende radioaktivt metal), der svarer til udbredelsen af KREEP. Det er langt mere markant på Månens forside end på bagsiden. (Foto: NASA)
Her ses thoriumkoncentrationer (et naturligt forekommende radioaktivt metal), der svarer til udbredelsen af KREEP. Det er langt mere markant på Månens forside end på bagsiden. (Foto: NASA)

Først i 1959 lærte vi, hvordan vores grå partner i rummet ser ud på sin bagside.

Sidenhen er det gået op for forskerne, at Månens to sider ser meget forskellige ud.

Hvordan kan det være? Det har forskere fra fortrinsvis USA nu fundet en mulig forklaring på, skriver mediet Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Månen er som bekendt tidevandslåst, hvilket vil sige, at den kun viser os sin ene side.

Mod os er den dækket af store, sorte pletter kaldet lunar maria ('månehavene'). Pletterne består af bjergarten basalt, der stammer fra vulkansk aktivitet langt tilbage i Månens historie.

Bagsiden af Månen er en anden historie: Skorpen er tykkere og består af andre grundstoffer end forsiden. Dertil kommer, at bagsidens overflade er mere bleg og har færre pletter med basalt, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

På forsiden har særligt den i geokemisk forstand mærkværdige region kendt som Oceanus Procellarum ('Stormenes Ocean') tiltrukket sig forskernes opmærksomhed, da det består af en sær sammenblanding af grundstoffer som kalium og fosfor.

Forskerne mener tilmed, at området har været radioaktivt. Her har en blanding af kalium, uran og thorium holdt området varmt i mange år.

Det kan måske forklare, hvorfor Månen er 'skæv', skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Stormenes ocean indeholder større mængder af såkaldt KREEP-materiale. KREEP-materiale indeholder grundstoffet Kalium (K), sjældne jordarter (Rare Earth Elements ) og grundstoffet fosfor (P).

Forskerne har undersøgt en syntetisk sammensat version af KREEP og månelignende sten i koncentrationer på 5, 10, 15, 25 og 50 procent KREEP.

Sammensætningen og de månelignende sten blev efterfølgende holdt ved temperaturer på mellem 1.175 og 1.300 grader i mellem 4 og 8 dage.

Resultatet var tydeligt: Den syntetiske KREEP nedsatte stenenes smeltepunkt, så månestenene smeltede mellem 2-13 gange mere, sammenlignet med materiale uden KREEP.

Og det skete allerede inden, forskerne havde tilføjet de radioaktive grundstoffer.

Da de gjorde det, fandt forskerne ud af, at radioaktiviteten forstærkede effekten af KREEP, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Forskerne konkluderer derfor, at KREEP og radioaktivitet tilsammen formodentlig har bidraget til den markante, vulkanske aktivitet på Månens synlige side, hvilket har resulteret i de mørke pletter, vi ser i dag.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor vender Månen altid samme side mod Jorden?

1 milliard år på 1 minut: Se 111 asteroider bombardere Månen

Prygl til konspirationsteorier om månelanding

 

108 kommentarer
Vis kommentarer