Forskere i chok - uddør i uhyggeligt tempo

Planter uddør i langt højere grad end fugle, pattedyr og padder, viser en international kortlægning

Et skræmmende højt antal af planter er uddøde siden 1750.

Det konkluderer forskerne bag den første internationale kortlægning af uddøde planter, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Mindst 571 plantearter har måtte lade livet siden 1750, men tallet er sandsynligvis meget højere, fortæller forskerne bag den nye kortlægning.

Tallet bygger på en mangeårig gennemtrawling af videnskabelige tidsskrifter og feltarbejdsrapporter.

- Tallet er meget højere tidligere anslået, og det er meget højere, end hvad det bør være, fortæller en forskerne bag, Maria Vorontsova, forskningsleder ved den botaniske have Kew Gardens i London, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny slange-art fundet: Den kan bide fra sig og forgifte dig med lukket mund

Antallet af planter, der er forsvundet i naturen, er mere end dobbelt så højt som antallet af uddøde fugle, pattedyr og padder tilsammen.

- Vi lider af planteblindhed. Dyr er nuttede, vigtige og forskellige. Jeg er chokeret over, hvor lidt opmærksomhed og interesse der er for planterne. Vi tager dem for givet, og det synes jeg ikke, at vi bør gøre, siger Maria Vorontsova til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Forskerne mener endda, at tallet formentlig stadig er sat for lavt.

Der er for eksempel planter, der uddør, inden vi overhovedet når at opdage dem. Botanikere opdager omtrent 2.000 nye arter om året.

Læs mere på Videnskab.dk: Er vi alene i rummet, fordi alle andre civilisationer er uddøde?

Forskerne bag det nye studie fremhæver menneskelige aktiviteter som fældningen af regnskov og etableringen af landbrug som den overvejende grund til, at planterne uddør.

Andre forskere har læst studiet for The Guardian, og de kalder det for vigtigt og robust arbejde.

- Forskere har ikke undersøgt størstedelen af verdens planter i detaljer, så forfatterne har ret i, at de tal, de er nået frem til, nok er en undervurdering, siger Alan Gray, der forsker i planteøkologi ved Centre for Ecology and Hydrology og ikke har været involveret i studiet, til The Guardian, ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Tåler dyr og planter mere radioaktivitet end os?

Din guide til sex i naturen

Hvorfor er tis gult?

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere