Forskere i hælene på mystisk planet i Solsystemet

Hypotesen om, at der findes en uopdaget, 9. planet i Solsystemet, bygger på et solidt fundament, siger astronomer

Der er mange ting, vi ikke forstår ved Solsystemet.

For eksempel hælder hele vores solsystem, og astronomer har endnu ikke kunnet finde en god forklaring på hvorfor. Det skriver Videnskab.dk.

I nogle astronomi-kredse forklares det ved, at der skulle findes en 9. planet i vores solsystem, som meget passende ofte kaldes Planet 9.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Sådan ser Planet 9 ud - hvis den findes

Nu har et hold astronomer publiceret et studie, der kan gøre os klogere på mysteriet, skriver University of Michigan i en pressemeddelelse.

- Selvom analysen ikke siger noget direkte om, hvorvidt Planet 9 findes, så indikerer den, at hypotesen (om Planet 9, red.) bygger på et solidt fundament, fortæller medforfatter til studiet, professor i planetarisk astronomi ved Caltech, Mike Brown, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Analysen bygger på en række komplekse beregninger af, hvordan rumobjekter opfører sig, observationer af mærkelige orbitale bevægelser, samt en tæt observation af området bag Neptun - den yderste planet i Solsystemet.

Læs mere på Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

- Det stærkeste argument for Planet 9 er, at alle disse uafhængige former for beviser alle kan forklares ved, at der skulle findes en ny planet med de samme egenskaber (som Planet 9, red.). Med andre ord, så er der - ikke bare én - men mange grunde til at tro, at Planet 9 findes, fortæller Fred Adams, astronomiprofessor ved University of Michigan, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Fred Adams fortæller desuden, at han tror på, at vi om 10 til 15 år vil have nok data til med sikkerhed at vide, om Planet 9 findes eller ej.

På baggrund af de nyeste beregninger forventer forskerne, at Planet 9 - hvis den findes - har en masse, der er 5 gange så stor som Jordens, og at dens kredsløb kommer tættere på Jorden end tidligere antaget.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere: ‘Englefisse’ er ikke farligt

Fantastiske billeder af naturens vidundere

Strækker penis lidt længere

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere