Forskere: Jo, du er skabt til at drikke mælk

Det er en populær myte, at din krop ikke er lavet til at fordøje mælk, fortæller to forskere

Man må aldrig græde over spildt mælk. Foto: Ritzau Scanpix
Man må aldrig græde over spildt mælk. Foto: Ritzau Scanpix

Mælk får tit skylden som den store synder, når danskerne døjer med dårlig fordøjelse og maveproblemer.

En vigtig årsag skulle være, at voksne mennesker ikke er bygget til at indtage laktose, på dansk kaldet mælkesukker

Men den samlede videnskabelige dokumentation peger faktisk på, at mælk og mælkeprodukter ikke er skadelige at indtage for gennemsnitlige danskere. Det fortæller to forskere fra Hvidovre Hospital på baggrund af deres nye bog i en artikel på Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Barndom på landet beskytter mod astma og allergi

Det er heller ikke rigtigt, når nogle hævder, at danskerne ikke fra naturens side er skabt til at indtage mælk, fortæller forskerne.

For i Norden har vi haft mælk på menuen siden stenalderen, og det betyder, at vores tarme igennem evolutionen har udviklet sig til at fordøje og forbrænde mad, der indeholder mælk.

Mælk er derfor stadig en vigtig kilde til kalk i Danmark, selvom der dog heller ikke er hold i myten om, at du har brug for en halv liter mælk om dagen.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Glutenfri diæt er kun for gluten-allergikere

Hvis du ikke er begejstret for mælk, er der heldigvis også andre måder, du kan dække dit behov for kalk, fortæller forskerne.

Kalk findes nemlig også i grove grøntsager som broccoli, bønner, fuldkornsprodukter, nødder og små, fede fisk, der spises med ben – for eksempel sardiner.

Og du kan forbedre din krops evne til at optage kalk ved at sørge for, at få tilstrækkelig med D-vitamin.

Tarmen har nemlig sværere ved at optage D-vitamin, når du mangler calcium, fortæller forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad er mavefornemmelsen?

Tyngdekraften findes kun i dit hoved

Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen