Forskere kigger ind i oldgamle dyremumier

Ved hjælp af moderne skanningsteknologi kan forskerne se, hvad der gemmer sig inde i mumierne, uden at ødelægge dem

FOTO: Swansea University
FOTO: Swansea University

Dyrevelfærd var ikke på toppen af dagsordenen i det gamle Egypten.

Det er forskere fra Swansea University i Wales nu blevet bekræftet i, efter de brugte en ny metode til at 3D-skanne tre dyremumier. Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se videoer af alle de nye skanninger.

Skanningsmetoden hedder ’micro-CT’ og er baseret på CT-skanning, en teknik brugt i lægevidenskaben, der anvender stråling til at give et komplet billede af mumierne med alt indeni, i tre dimensioner.

Læs mere på Videnskab.dk: Over 100 km lang oldtidsmur fundet i Iran: Ingen ved, hvor den kommer fra

Forskerne har nu offentliggjort de makabre skanninger af henholdsvis en kat, en slange og en fugl.

De gamle egyptere var vilde med at mumificere både dyr og mennesker, og dyremumier blev som regel enten begravet med deres afdøde ejere, eller brugt som offergaver til guderne, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Dyremumier var en hel industri, og dyr blev opdrættet udelukkende med det formål at blive mumificerede.

Både slangen og katten menes at have været en del af den industri, da de begge bærer tegn på at være blevet slået ihjel i en ung alder, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Arkæologer gør opsigtsvækkende fund: Teenage-mumie var overdækket af smykker

At undersøge mumier har længe været en udfordring for arkæologer.

I modsætning til i 1800-tallet, hvor man åbnede mumier for at få et kig ind, vil forskere i dag helst undgå at beskadige mumierne, og man har derfor måttet ty til forskellige, ret begrænsede metoder.

CT-skanning blev længe brugt som en ikke-invasiv måde at undersøge mumier, men metoden gav kun billeder i lav opløsning. Micro-CT er derimod 100 gange mere detaljeret og vil kunne hjælpe forskerne analysere de over 2.000 år gamle mumier, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

Vilde skanninger: Hemmelighederne under Stonehenge afsløret

Øjeblikket før katastrofen indtræffer: Se årets sjoveste dyrefotografier

 

1 af 3 FOTO: Swansea University
2 af 3 FOTO: Swansea University
3 af 3 FOTO: Swansea University
11 kommentarer
Vis kommentarer