Forskere: Kom og tag psykedeliske stoffer - og få penge for det

Forsøget er en del af et nyt hjerneprojekt på Rigshospitalet, og du kan stadig melde dig som forsøgsperson

Er du nysgerrig på, hvordan psykedeliske svampe påvirker hjernen?

Så står den Neurobiologiske Forskningsenhed på Rigshospitalet med et ret godt tilbud til dig!

De søger nemlig i øjeblikket raske forsøgspersoner på over 18 år til en videnskabelig undersøgelse af, hvilke effekter det psykedeliske stof psilocybin har på hjernen. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om, hvad der skal til for at deltage i forsøget.

Psilocybin er det aktive stof, der findes i psykedeliske svampe.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er mest usundt: Stoffer, alkohol eller cigaretter?

Hvis du forestiller dig, at forsøget foregår med blomster i håret og store marokkanske tæpper på væggene, mens man ‘bare syrer ud’, så vil du nok blive skuffet.

Selve forsøget foregår, naturligvis, under ordnede og kliniske forhold på Rigshospitalet.

Psilocybinen, som man indtager, bliver udleveret i en kapselform, der er stor nok til, at man mærker effekten af den.

- Det er ikke en mikrodosering. Man får en psykoaktiv dosis, hvilket svarer til en medium dosis, så man mærker effekterne af det, fortæller læge Martin Korsbak Madsen, der er ph.d.-studerende ved Neurobiologisk Forskningsenhed, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad gør mest ondt: En fødsel eller et hårdt spark i skridtet?

Forskning i psykedeliske stoffer og psilocybin har de seneste år været i vækst.

Først og fremmest har psilocybin længe været et interessant stof som lægemiddel - særligt i forhold til behandling af depression, angst, og Hortons hovedpine, også kaldet 'selvmordshovedpine'.

Interessen er især stor i USA, hvor en række forskere på baggrund af en evaluering af stoffet, nu plæderer for, at man bør lovliggøre det som lægemiddel.

Desuden er der hele den psykologiske dimension, der handler om, hvorfor og hvordan man oplever effekten af stoffet, hvilket også er interessant for forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere fodrede edderkopper med LSD

Fotokonkurrence viser videnskabens klamme og syrede sider

Psykedeliske svampe kan måske få dig til at kvitte smøgerne

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere