Forskere: Mulighed for liv på Mars i nyere tid

I årevis har forskere diskuteret, om vand har flydt frit på Mars ’for nylig’ – dvs. inden for de sidste få millioner år. Det tyder et nyt studie nu på, at det har, og det giver gode argumenter for, at der også har været liv i form af bakterier

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

I årtier har folk debatteret, hvorvidt vand har flydt frit på Mars inden for de sidste få millioner år. Nu har et forskerhold sammenlignet satellitbilleder af et 'ungt' krater på Mars med erosions-grøfter på Jorden.

Forskerne konkluderer i studiet, at der var flydende vand på Mars for ikke længe siden. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne undersøgte satellitbilleder af det såkaldte Istok-krater. Grøfterne ned langs de stejle sider i krateret er mange og overlapper hinanden - og derudover er de unge.

Hvad der forårsagede grøfterne, må derfor være sket inden for kort tid, lyder det i studiet.

For at være sikker på, om det var en våd eller tør erosion, der forårsagede grøfterne i sin tid, brugte forskerne data fra NASAs Mars Reconnaissance Orbiter fopr at lave et 3D-billede af grøfterne.

Derefter sammenlignede de dem med grøfter på Jorden.

Læs også hos Videnskab.dk: Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars
 

- Vi opdagede, at de rester, der udgravede grøfterne, må have haft mellem 20-60 procent vandindhold for at kunne lave de spor, som de har gjort. Det er et overraskende resultat, men det er et solidt resultat, siger lederen af forskerholdet, Tjalling de Haas, der er geolog ved Utrecht Universitet.

Det er for forskerne uklart, om Istok-krateret var den eneste våde oase på en ellers meget tør Mars-overflade, eller om der fandtes flere af dens slags.

De mener dog, at opdagelserne giver argumenter for muligheden for mikrobakterielt liv på Mars i nyere historie.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium
 

Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
 

Forskere: Tidsrejsende efterlader måske spor på Facebook
 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere