Forskere: Nej, T. rex havde ikke en fjer på

Den forhistoriske Tyrannosaurus rex rendte alligevel ikke rundt i fuld fjerdragt, siger australske forskere oven på nye fossil-studier.

Trods moderne spekulationer lignede den berømte rovdinosaur Tyrannosaurus rex altså ikke en forvokset papegøje med fuld fjerdragt.

Det konkluderer australske forskere fra University of New England oven på nye fossile undersøgelser, skriver sciencemag.org ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se et billede af den fossile dino-hud:

Tidligere undersøgelser af den forhistoriske dinosaur har ellers fundet tegn på, at nogle arter i Tyrannosaurus -slægten havde fjer. Det har ledt til teorien om, at selveste T. rex i sin tid også gik rundt med en lille fjer på.

T. rex havde helt almindelige skæl

Men den teori holder ikke en meter, fortæller forskerne. De har studeret verdens eneste kendte T. rex-fossil med spor af dinoens hud.

Læs mere på Videnskab.dk: Fejl i immunforsvaret gør dig skaldet

Fossilet kaldes ’Wyrex-fossilet’ og tilhører Museum of Natural Science i Texas, og forskerne ledte efter rester af fjer på dets nakke, bækken og hale.

Men i stedet for fjer, fandt forskerne tegn på, at T. rex var dækket med helt almindelige skæl - på samme måde, som vi kender det fra nutidens øgler.

Teori: Fjerene blev for varme

Præcis hvordan T. rex så ud, er dog stadig lidt af et palæontologisk mysterium.

Og teorien om den fjerklædte T. rex har indtil nu været svær at undersøge, da vi ikke har mange fossiler af tilstrækkelig høj kvalitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Kort og kold håndvask er lige så effektiv som lang og varm

Selvom forfædrene til T. rex havde fjer, mener forskerne, at kæmpen efterhånden smed sine egne fjer igennem evolutionen.

Det skete muligvis, fordi den ikke længere havde brug for isolering i form af en fjerdragt, da den voksede sig til gigant-størrelse.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fidget-spinners er mere end bare en dille

Virtual reality snyder hjernen og lindrer fantomsmerter

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere