Forskere opdager forsvundet kontinent under Europa

For mere end 100 millioner år siden, blev en grønlandsk landmasse skubbet under Europa

En gengivelse af verdens ottende kontinent, Greater Adria, som det så ud for omkring 140 millioner år siden. (Illustration: Utrecht University).
En gengivelse af verdens ottende kontinent, Greater Adria, som det så ud for omkring 140 millioner år siden. (Illustration: Utrecht University).

Ny forskning viser, at et 8. kontinent - for omkring 120 millioner år siden - er gledet ind under det, vi i dag kender som Sydeuropa. Det skriver Business Insider, ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af dannelsen og ødelæggelsen af kontinentet.

Forskerne har døbt kontinentet ’Greater Adria’, og det ligger skjult mere end 1.600 kilometer under jordens overflade.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

For hundrede millioner af år siden havde Jorden bare ét superkontinent ved navn Pangæa. Efterhånden brød Pangæa op i mindre landmasser, som derefter fragmenterede yderligere til de kontinenter, vi kender i dag.

Undersøgelsen, der i sidste uge blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Gondwana Research, viser, at geologiske kræfter langsomt skubbede en grønlandsk landmasse under Sydeuropa for mellem 120 millioner og 100 millioner år siden.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Men om der i virkeligheden der tale om et 8. kontinent - og ikke et 5., 6. eller 7. - det er der nok ikke enighed om.

De fleste danskere ville nok mene, at der findes syv kontinenter i verden. Hverken mere eller mindre. Men faktisk er ikke alle lande og kulturer enige om, hvor mange kontinenter, der findes.

For eksempel er Europa og Asien i nogle modeller skubbet sammen til at udgøre bare ét kontinent, der kaldes Eurasien.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor mange kontinenter findes der?

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Jordens undergang: Her er de tre største trusler

 

98 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere