Forskere opfordrer: Stop med at dræbe dem!

Det går den forkerte vej med bestanden af hvepse. Derfor opfordrer forskere til ikke at dræbe de aggressive insekter.

Hvepse er lidt af et hadeinsekt for mange, men vi skal lære at elske dem.

Det er budskabet fra et britisk forskerhold, der har set nærmere på vores relation til de små, krigeriske insekter, skriver The Telegraph ifølge Videnskab.dk

- Vi har brug for aktivt at overvinde det negative billede, vi har af hvepse, for at vedholde de økologiske fordele, som de giver til vores planet,-  fortæller hovedforfatteren bag det nye studie, Seirian Sumner, professor i behavioral økologi ved University College London, til The Telegraph ifølge Videnskab.dk

- Hvepsene står overfor samme tilbagegang som bier, og det har vores verden ikke råd til,-

Læs mere på Videnskab.dk: Skal man skrue ned for radiatoren, når man lufter ud?

Ligesom hos bierne er den globale hvepsebestand faldet med 50 procent de seneste 20 år på grund af pesticider.

Hvepsene står altså overfor samme udfordringer som bierne, men dette faktum får langt fra lige så meget opmærksomhed, og det skyldes vores anstrengte forhold til hvepsene, mener forskerne.

Seirian Sumner og hendes kolleger har i et spørgeskema forhørt sig hos mere end 700 mennesker om deres forhold til hvepse.

Læs mere på Videnskab.dk: Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede

Her blev deltagerne blandt andet bedt om at koble nogle ord til bier og hvepse.

De tre mest populære ord, der blev koblet til bier var ‘honning’, ‘blomster’ og ‘summen’, men hvepsenes top tre var ‘stik’, ‘irritation’ og ‘smerte’.

De har desuden fundet ud af, at hvepse er et meget mindre populært forskningsobjekt end bier.

Ud af de i alt 908 videnskabelige artikler, der er skrevet om begge insekter siden 1980, var kun 2,4 procent af dem skrevet om hvepse, mens 97,6 procent af dem handlede om bier.

Konklusionen er altså klar: Vi kan ikke lide hvepse. Men ifølge forskerne bag studiet, skal vi lære at holde af dem - herunder holde op med at slå dem ihjel.

Flere artikler på Videnskab.dk

Kinesiske babyer blev større efter OL i Beijing

Gaaab! Hvorfor tager sex så lang tid?

Gigantiske edderkoppe-spind opdaget på Madagaskar

14 kommentarer
Vis kommentarer