Forskere puster liv i 28.000 år gamle celledele fra mammut

Celledelene viser igen tegn på aktivitet efter at være blevet sat ind i ægceller fra mus

28.000 år er ingen alder.

I hvert fald ikke for cellekernerne fra en mammut, som japanske forskere har genskabt biologisk aktivitet i.

Forskerne har implanteret cellekernerne fra mammutten i ægceller fra mus, og det har vakt spor af biologisk aktivitet til live igen, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se et foto af den 28.000 år gamle mammut.

'Det tyder på, at celleaktivitet stadig kan finde sted, og at dele af den kan genskabes, på trods af at der er gået så mange år,' fortæller en af forskerne bag Kei Miyamoto, gen-ingeniør ved Kindai University, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere har gensplejset mammut- og elefant-DNA

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-har-splejset-mammut-og-elefant-dna

Forskerne har plukket knoglemarv og muskelvæv ud fra mammutten Yuka, der blev fundet i den sibiriske permafrost tilbage i 2010, og kortlagt de mindst skadede cellekerne-lignende strukturer.

Disse cellekerne-lignende strukturer har de ført ind i levende mus' ægceller, og her begyndte nogle af cellerne at vise tegn på den celleaktivitet, der går forud for celledeling.

Her er det vigtigt at bide mærke i, at cellerne ‘kun’ viste tegn på aktivitet, da en 'fuld aktivering af cellekernerne i forbindelse med en celledeling, ikke kunne bekræftes,' skriver forskerne i studiet ifølge Videnskab.dk.

Selvom den biologiske aktivitet altså var begrænset, er det stadig opsigtsvækkende, at man overhovedet kunne observere nogen form for aktivitet i de mere end 28.000 år gamle celler, noterer forskerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

I studiet bliver opdagelsen kaldt et »betydeligt skridt mod at genoplive mammutter,« selvom der er stadig lang vej, før man kan forvente sig en Jurassic Park-lignende genskabelse, fortæller Kei Miyamoto til Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Hvis forskningen skal nå det punkt, hvor de ældgamle mammut-celler begynder at vise tegn på celledeling, kræver det, at man finder nogle cellekerner i bedre stand samt en endnu skarpere teknologi, tilføjer Kei Miyamoto.

Studiet skaber dog et fundament for at observere og evaluere på biologisk aktivitet i cellekerner fra uddøde dyr, vurderer forskerne i studiet.

Andre artikler på Videnskab.dk

Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

Forskere: ’Englefisse’ er ikke farligt

Se naturens makabre skønhed

24 kommentarer
Vis kommentarer