Forskere rekonstruerer forsvunden menneskeart

Takket være DNA fra en fingerknogle ved vi nu mere om, hvordan menneskearten denisovaen så ud

Denisovaernes ansigter var bredere og deres kæbeparti mere fremtrædende end neandertalernes. (Foto: Maayan Harel).
Denisovaernes ansigter var bredere og deres kæbeparti mere fremtrædende end neandertalernes. (Foto: Maayan Harel).

Denisovaerne antages at have boet i Asien for titusinder af år siden, men ellers er det faktisk ikke særligt meget, vi ved om disse gådefulde fortidsmennesker.

Men nu giver et nyt studie svar på, hvordan denisovaerne så ud, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se flere billeder af forskernes arbejde.

To forskere har nemlig analyseret det, der kaldes 'DNA-methylering' for både denisovaer, neandertalere og moderne mennesker med udgangspunkt i et lillebitte fossil af en fingerknogle.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere har løst mysteriet bag bizart ’Alien-skelet’

'Methylering' er en proces, der 'mærker' generne med en form for kemisk markør. Denne kemiske markør fungerer som en form for 'volume-knap', der er i stand til at skrue op eller ned for genets 'aktivitet'.

Ved at sammenligne de forskellige populationers 'methylerings-kort' har forskerne været i stand til at kortlægge, hvilke desinova-gener der var aktive på samme måde som dem, der findes i neandertalere og moderne mennesker.

56 dele af denisovaernes anatomi var anderledes, hvoraf de 34 havde indflydelse på deres kranie.

Ud fra disse informationer var det muligt for forskerne at rekonstruere denisovaernes udseende.

Derudover viser genetiske tests, at denisovaerne var nære slægtninge til neandertalerne, og at disse to grupper lejlighedsvis fik børn med hinanden - måske endda så sent som for 15.000 år siden.

Læs mere på Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

Det viser sig, at denisovaerne havde utrolig brede kranier - bredere end både det moderne menneskes og neandertalere, som i forvejen havde brede kranier - og at deres kæbeparti var langt mere fremtrædende.

Teknikken er endnu ikke god nok til at give forskerne nøjagtige målinger af denisovaerne, men det kan måske blive en mulighed i fremtiden, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor stammer vores efternavne fra?

Omskæring af mænd giver dårligt sexliv

Vilde billeder: Kæmpe edderkop slæber rundt på pungrotte

 

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere