Forskere: Rumvæsener er IKKE skyld i mystisk flimrende stjerne

Gådefuld stjerne mister en stor del af sit lys hvert andet år. Nu mener forskerne, at de har fundet forklaringen

Siden 2009 har Nasas Kepler-teleskop modtaget mystiske målinger fra 'Tabbys stjerne'. Foto: All Over/Nasa
Siden 2009 har Nasas Kepler-teleskop modtaget mystiske målinger fra 'Tabbys stjerne'. Foto: All Over/Nasa

De seneste år har der verseret mange rygter om en helt særlig stjerne.

Målinger af stjernen KIC 8462852, også kaldet 'Tabby’s stjerne', viste både i 2009, 2011 og 2013, at noget enormt stort - langt større end en planet - blokerede for dens lys.

Det satte gang i rygter om kæmpekonstruktioner bygget af rumvæsener – men de går nu op i støv efter ny undersøgelse, skriver LiveScience.com, ifølge Videnskab.dk.

- Støv er den mest sandsynlige årsag til, at stjernens lys ser ud til at flimre. De nye data viser, at forskellige farver lys bliver blokeret ved forskellig intensitet.

- Hvad end det er, der passerer mellem stjernen og os, er derfor ikke uigennemsigtigt, som man ellers ville forvente af en planet eller af konstruktioner bygget af rumvæsener, siger Tabetha Boyajian, der er hovedforfatter på studiet og astronom ved Louisiana State University, til LiveScience.com.

Læs også på Videnskab.dk: Kan rumvæsener se dinosaurer på Jorden?

De seneste to år har astronomer forsøgt at finde ud af, præcis hvad der foregår omkring stjernen, og i efteråret 2017 skrev NASA, at der var tale om en ujævn støvsky, som bevæger sig rundt om stjernen.

De nye resultater stemmer overens med NASA's, og de tilføjer, at støvskyen ser ud til at kredse rundt om stjernen på cirka 700 dage.

Læs også på Videnskab.dk: Vildt fund: 146 mio. år gamle dyr i massegrav

Men selvom rumvæsener efterhånden er udelukket, kan der stadig være andre forklaringer end støv.

- Den nyeste forskning udelukker kæmpekonstruktioner bygget af rumvæsener, men dermed stiger sandsynligheden for, at andre fænomener står bag stjernens dæmpede lys, siger medforfatter Jason Wright, der er astronom ved Pennsylvania State University, til LiveScience.com.

Det nye studie er netop publiceret i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.

Læs mere på Videnskab.dk:

To løver åd 35 mennesker

Sådan ser du, om din hund er glad for at se dig

39 kommentarer
Vis kommentarer