Forskerens råd: Sådan kommer du du dig efter VM-nederlaget

Et enkelt brændt straffespark sendte i går Danmark ud af VM. Hvordan kommer man sig over skuffelsen over nederlaget? Her får du fire gode råd fra videnskaben

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Efter et brag af en landskamp mellem Danmark og Kroatien sidder mange tilbage med følelser af skuffelse og ærgrelse.

Især de inkarnerede fodboldfans har svært ved at komme sig over, at Danmark tabte, skriver Videnskab.dk.

Men hvor længe skal man forvente, at tristheden og irritationen varer?

Reinhard Stelter, professor i idræts- og coachingpsykologi fra Københavns Universitet, kommer her med gode råd til, hvordan man som tilskuer lægger nederlaget bag sig.

Læs også på Videnskab.dk: Fodbold: Derfor sparker du over mål

Nemmere, hvis Danmark havde spillet dårligt

Reinhard Stelter så selv kampen på TV.

'Det var virkelig en spændende kamp. Danmark spillede så godt, at jeg vil sige, at det var held og tilfældigheder, der gjorde udslaget til sidst. Danmark kunne lige så godt have vundet, og måske er det det, der gør, at nogen er så skuffede og frustrede i dag. Det havde været nemmere, hvis de bare havde spillet dårligt,' siger Reinhard Stelter til Videnskab.dk.

Han understreger, at der ikke findes megen psykologisk forskning i, hvordan tilskuere kan komme sig over et nederlag.

Forskningen går primært på, hvad spillerne kan gøre. Men måske kan man som tilskuer bruge nogle af de samme råd:

Læs også på Videnskab.dk: Evnen til at tackle modgang afgør fodboldkampe

1.Vær skuffet og ked af det

'Man skal give sig lov til at være ked af det og skuffet. Man skal stå ved det, og at man havde håbet på noget andet. Hvis det er virkelig sørgeligt, kan man også give sig lov til at græde,' siger Reinhard Stelter.

Men derefter skal man se fremad og fokusere på det, spillerne var gode til, og som man kan bygge videre på til fremtidens betydningsfulde kampe.

2. Fokusér på, at de spillede godt

Indenfor sportspsykologi vil man i forbindelse med nederlag råde spillerne til ikke kun at fokusere på resultatet, men på hele processen frem mod resultatet – altså, selve kampen, fortæller Reinhard Stelter.

'Gør man det, må vi erkende, at Danmark faktisk spillede ret godt. Danmark var ikke favorit i den kamp. Alligevel var vi så tæt på at vinde. Det kunne lige så godt have været Danmark, der vandt,' siger Reinhard Stelter. 

'Det kan man forsøge at glæde sig over og være stolt af. I sidste ende var det bare uheldigt at Danmark tabte. Men heldigt for Kroatien selvfølgelig.'

Læs også på Videnskab.dk: Derfor er dommerfejl uundgåelige i fodboldkampe

 

3. Hold op med at lede efter forklaringer

Når man har været med og troet på sejren hele vejen, og det ikke lykkes, vil mange, både spillere og tilskuere, begynde at lede efter forklaringer på nederlaget.

'Hvis bare vi havde holdt føringen lidt længere.' 'Hvis bare dommeren havde dømt frispark dér og dér.'

»Man kommer ikke videre ved at forsøge at bearbejde nederlag ved at grave i årsager, som i virkeligheden er tilfældigheder og held og uheld. Kroatien var heldige at vinde. Det skal man acceptere,« siger Reinhard Stelter.

4. Kom videre

Derefter er det tid til at løsrive sig og se, at der også er andre ting i livet end fodbold, som har værdi, mener Reinhard Stelter.

'Det er okay at være skuffet og lidt trist, men så skal man også videre. Hvis ens egen tilværelse er så meget koblet til et sejren fra et hold, at man bliver ved med at gå og ruge over det, så skal man måske se på, om man har nok indhold i livet,' siger han til Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Penisstørrelse: Er stor virkelig bedst?

Er sex-orgasmer sundere end onani?

Kvinder: En stor penis er ikke vigtig

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere